Kendte24. september 2021

Harry Potter-stjerne kollapser under kendiskamp før Ryder Cup

Briten Tom Felton faldt om på sidste hul af golfturnering og siden kørt til hospitalet i bevidst tilstand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den britiske skuespiller Tom Felton, der er kendt for sin rolle som Draco Malfoy i "Harry Potter"-filmene, kollapsede torsdag under en kendisturnering forud for weekendens Ryder Cup.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge arrangørerne af golfturneringen blev skuespilleren efterfølgende bragt til behandling på et lokalt hospital.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210923-204416-7-1920x1280we.jpg
 Foto: Andrew Redington/AFP/Ritzau Scanpix

(Foto: Andrew Redington/AFP/Ritzau Scanpix)

Der er endnu intet nyt om hans tilstand, og det er også stadig uklart, hvorfor han kollapsede.

Ifølge sportsmediet ESPN faldt Tom Felton til jorden på hul 18 på banen Whistling Straits. Det er samme bane, som verdens ypperste golfspillere fra USA og Europa de kommende dage skal dyste mod hinanden på ved Ryder Cup.

Tom Felton, der fyldte 34 år onsdag, blev efter episoden hurtigt hjulpet på benene igen, inden han blev placeret på en båre og kørt væk i en golfbil. Briten var ved bevidsthed, da han blev kørt væk.

Harry Potter-stjernen er kendt som en ivrig golfspiller.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21266698177270-1920x1281we.jpg
 Foto: Ashley Landis/AP/Ritzau Scanpix

(Foto: Ashley Landis/AP/Ritzau Scanpix)

Han var torsdag en del af et europæisk hold af kendisser, der var oppe i mod en flok amerikanske berømtheder i Ryder Cup's årlige kendisturnering.

Kendisturneringen spilles, dagen før at den rigtige Ryder Cup-turnering begynder.

Tom Felton har spillet med i alle otte film i den oprindelige "Harry Potter"-serie.

Sponsoreret indhold