Kendte22. marts 2022

Efter ni år: Amanda Bynes er endelig fri af værgemål

Nu er skuespillerinden igen en fri kvinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megam24071_100260.jpg
 Foto: MEGA

En dommer har tirsdag gjort det endeligt. Amanda Bynes er nu fri til at gøre præcis det, hun selv har lyst til.

Det skriver ET.

Under en høring blev det nemlig afgjort, at værgemålet over skuespillerinden er fjernet.

Dommeren i sagen Roger Lund ønskede skuespillerinden tillykke, efter han kunne dele den gode nyhed.

Selv var 35-årige Amanda Bynes ikke til stede, men det var hendes advokat David A. Esquibas tilgengæld.

- Jeg er glad på hendes vegene. Hun er begejstret. Vi er alle begejstrede, og vi ser alle ængsteligt frem til, at Amanda kan leve et liv som en privat og almindelig borger, siger han.

- Frøken Bynes forældre har begge været meget støttede gennem hele værgemålet og har hjulpet hende med at arbejde med en positiv overgang ind i den virkelige verden, sagde han inden rettens dom blev fremlagt.

- Og det var det, der var målet fra begyndelsen.

Vender hun tilbage?

Amanda Bynes nåede at blive et kendt ansigt, inden det gik helt galt. Mest kendt var hun nok for sine rolle i serien "What a girl Wants" (2003) og filmene "She's the Man" (2006) og "Hairspray" (2007) og senest "Easy A" (2010).

Men om Amanda Bynes så vender tilbage til skuespil efter alle de år, kan advokaten dog ikke love.

- En af de ting, hun har talt om, er en parfumekollektion og muligvis også en tøjkollektion, mens hun fokuserer på skole. Hun er meget kreativ, så hun prøver at finde en måde at få det ud.

- Jeg har ikke hørt hende sige, at hun er interesseret i at vende tilbage til skuespillet, men jeg ville ikke udelukke det. Hun har et nyt liv foran sig, og hun er så ung, siger han.

Skuespilleren indgav anmodningen om at ende værgemålet i februar, efter at også Britney Spears havde haft succes med at slippe ud af sit værgemål.

Amanda Bynes bor angiveligt i en bolig, hun har lejet i Los Angeles sammen med sin forlovede Paul Michael, som hun har mødt under et møde i Anonyme Alkoholikere.

Sponsoreret indhold