Kendte25. maj 2021

Efter massivt vægttab: Kelly Osbourne afviser plastikrygter

Den 36-årige kendisdatter er ikke til at kende efter stort vægttab. Det er dog ikke alle, der tror på, at det kun er vægten, der spiller en rolle
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Plastikkirurgi? Nej, tak. I hvert fald hvis du spørger Kelly Osbourne, der på sin Instagram-profil afviser, at hun skulle have fået nogen form for kirurgisk hjælp til at opnå sit nye udseende.

I stedet kan den 36-årige datter af rockstjernen Ozzy Osbourne takke et kirurgisk indgreb i mavesækken for det store vægttab.

Mandag delte sangerinden og den forhenværende tv-vært en række nye billeder af sig selv, som i den grad har fået hendes følgere op af stolen, for det kan faktisk være en smule svært at genkende hende.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Det har fået Kelly til at svare igen på de mange rygter, og i en video slår hun fast, at hun på ingen måde har fået lavet noget. Bortset fra lidt i panden. Og lidt i læberne. Og lidt i kæben. Men så heller ikke mere end det.

- Jeg ville bare gerne lige bringe et emne på banen, som I allesammen taler om, fordi jeg har altid været meget ærlig og helt åben om, hvad jeg har fået lavet ved min krop, og hvem jeg er. Og jeg har ikke fået lavet plastikkirurgi, siger hun.

- Jeg lyver ikke, men mange tak for komplimenterne, tilføjer hun med et smøret grin på de forstørrede læber.

Til videoen har Kelly desuden skrevet:

- Lad os lige få mast de her rygter til jorden. Kan I ikke bare være glade på mine vegne?

Det er bestemt ikke første gang, at Kelly må afvise, at hun har fået lavet nogle større ansigtsingreb.

Sidste år måtte hun også på banen for at forklare sine følgere, at hun har tabt sig, men at hun altså ikke har fået lavet meget mere end det.

Den britiske tv-personlighed, der for alvor blev kendt for sin medvirken i realityserien "The Osbournes", har siden sin maveoperation - en såkaldt gastrisk sleeve-operation - tabt sig mere end 38 kilo.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kelly-osbournekell-70.jpg
 Foto: MEGA / Instagram

(Foto: MEGA / Instagram)

- Jeg fik den for næsten to år siden. Det vil jeg aldrig nogensinde lyve om. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort, forklarer hun under en medvirken i podcasten ”Hollywood Raw”.

Flere af Kellys kendisvenner har i forbindelse med opslaget sendt deres støtte i hendes retning.

Den 32-årige "High School Musical"-stjerne Vanessa Hudgens er blandt dem.

- Du ser fantastisk ud. Fuck dem, slår hun fast.

Sponsoreret indhold