Kendte21. august 2020

Kelly Osbourne har smidt 38 kg: Indrømmer operation

Rockstjerne-datteren fik for to år siden en gastrisk sleeve-operation
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I sidste uge vakte Kelly Osbourne opsigt: Hun havde nemlig tabt sig 38 kg og var nærmest ikke til at kende.

- Jeg har knoklet, og det føles godt, skrev hun på sin Instagram story om sin forvandling og i en podcast afslører hun mere om sit vægttab.

- Jeg er blevet opereret; jeg er f*cking ligeglad med, hvad nogen mener, fortalte den altid bramfri stjerne i podcasten "Hollywood Raw".

- Jeg gjorde det, jeg er stolt af det, de kan rende mig i røven. Jeg har fået en gastrisk sleeve-operation. Det, den gør, er at ændre formen på din mavesæk. Jeg fik den for næsten to år siden. Det vil jeg aldrig nogensinde lyve om. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort, tilføjer hun ærligt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 35-årige stjerne understreger dog, at en operation ikke er et quick fix:

- Den slags operation, som jeg fik... hvis du ikke træner og spiser rigtigt, så tager du på. Alt, hvad den gør, er at rykke dig i den rette retning, forklarer hun i podcasten og tilføjer:

- Hvis nogen tænker på at gøre det samme, så skal I virkelig tænke over det.

Osbourne-datteren fortæller, at hun gik et år i terapi for at gøre sig klar til sit store vægttab:

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega278184_009.jpg
 Foto: MEGA

Kelly Osbourne fotograferet tilbage i september 2018. Foto: MEGA

- Den vigtigste ting var, at jeg blev glad. Jeg skulle fikse mit hoved, før jeg kunne fikse min krop. Du kan aldrig gøre sådan noget her, hvis du ikke har den rette indstilling, konkluderer hun.

Sponsoreret indhold