Kendte23. januar 2024

Efter kontrovers omkring ny sang: Ariana Grande mister intet mindre end 350.000 følgere

En regulær følgerflugt har påvirket den amerikanske sangerindes Instagram-profil, efter hun på sin nye single ”yes, and?” tilsyneladende refererer til kæresten Ethan Slater
Ariana Grandes nye udgivelse indeholder tydelige musikalske referencer til popdronninger som Madonna og Janet Jackson, men rummer også en lille opsang til dem, der vover at mene noget om hendes forhold til Ethan Slater
Ariana Grandes nye udgivelse indeholder tydelige musikalske referencer til popdronninger som Madonna og Janet Jackson, men rummer også en lille opsang til dem, der vover at mene noget om hendes forhold til Ethan Slater
 Foto: Instagram: Ariana Grande/Cj Rivera/AP/Ritzau Scanpix

Læs også: Se billedet: Ariana Grande og Ethan Slater på romantisk date i New York

Verden har ventet på nyt fra 30-åige Ariana Grande, der efter en musikalsk pause på i alt tre år i sidste uge udgave en splinterny single – med titlen ”yes, and?”

Og det fik da også en ganske varm modtagelse på hitlisterne, for allerede nu befinder den sig på den globale Spotify-liste med over 11 millioner streams på udgivelsesdagen.

Men det er åbenbart ikke hos alle Ariana Grande-fans, den flabede ørehænger er faldet i god jord.

Tennis - Wimbledon - All England Lawn Tennis and Croquet Club, London, Britain - July 16, 2023 Actor Jonathan Bailey, singer Ariana Grande and actor Andrew Garfield in the stands during the men's singles final REUTERS/Dylan Martinez
Fans fik mistanke om et brud, da Ariana Grande i sommer dukkede op til tennisturneringen Wimbledon uden sin vielsesring - kort efter annoncerede hun skilsmissen fra Dalton Gomez
 Foto: Ritzau Scanpix, REUTERS/Dylan Martinez

Ikke jeres "business"

Sangen bærer nemlig klare referencer til den absolut kontroversielle romance, som den amerikanske sangerinde har med sin ”Wicked”-medspiller – Broadwaystjernen Ethan Slater, 31.

Medier som Huffington Post skriver, at Ariana Grande har mistet over 350.000 følgere efter sin udgivelse af ”yes, and?” Denne data har de indsamlet fra overvågningsmediet SocialBlade, hvor man kan holde øje med følgerstatistikker hos Instagram-brugere.

I skrivende stund har "7 Rings"-hitmageren 380 millioner følgere.

Lytter man lige mere indgående til teksten på ”yes, and?” vil man opdage, at hittet på mange måder er en hilsen fra Grande til offentligheden, som måske i lidt for høj grad går op i, hvem hun vælger at flette fingre (og andre ting…) med.

Eksempelvis opfatter mange inkarnerede Ariana Grande-fans det som en direkte hentydning til forholdet med Ethan Slater, når hun synger de knap så oversættelsesvenlige strofer:

“Your business is yours and mine is mine / Why do you care so much whose dick I ride?”

Størstedelen af følgerne skulle angiveligt have trykket ”unfollow” lige omkring den 7. januar – hvor sangen blev annonceret.

Rygterne om Ariana Grande og Ethan Slaters forhold begyndte at florere tilbage i juli – kun få dage efter sangerindens skilsmisse fra Dalton Gomez. Samtidig blev Slater separeret fra sin kone gennem flere år, Lilly Jay, der netop havde født parrets lille søn.

Se musikvideoen til "yes, and?" her:

Når folk finder den 30-årige popstjernes nyeste tekster for ”virkelighedsfjerne” og ”pinlige”, kan det hænge sammen med de sejlivede beskyldninger om at opføre sig som decideret ”homewrecker” – altså en person, der stiller sig i vejen for en allerede etableret families lykke og harmoni.

På samme måde som kritikken på bagkant har haglet ned over sangerindens tekst på ”Break Up With Your Girlfriend, I’m Bored”, der vist ikke kræver anden forklaring med tanke på opfattelserne af hende.

En bruger på det sociale medie X – tidligere Twitter – mener for eksempel, at Ariana Grande har tendens til at glorificere det at være ”den anden kvinde” i en relation. Så kritikken bliver i dén grad svaret tilbage.

Det er stadig uvist, om vi får flere stikpiller fra den snart albumaktuelle Ariana Grande, når resten af hendes nye popkatalog rammer gaden, men sikkert er det i hvert fald ifølge Variety, at hendes næste udgivelse ”Eternal Sunshine” lander i marts.

Sponsoreret indhold