Kendte22. august 2023

Efter katastrofe og fængselsstraf: Billy McFarland laver ny Fyre Festival

Billy McFarland blev tilsyneladende ikke skræmt af den mislykkede Fyre Festival, så nu laver han en ny
Billy McFarland er klar til at snyde folk endnu engang med en ny Fyre Festival.
Billy McFarland er klar til at snyde folk endnu engang med en ny Fyre Festival.
 Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fyre Festivalarrangør Billy McFarland slipper tidligt: Løslades fra fængsel

Et Netflix-serie om ens åbenlyse bedrag, en fængselsdom og et blakket ry er åbenbart ikke noget, der holder Billy McFarland tilbage.

Den katastrofale Fyre Festival genopstår.

Sådan lyder det fra arrangøren af festivalen fra 2017, Billy McFarland.

Efter han har siddet i fængsel et par år for at snyde og bedrage for 26 millioner dollars i forbindelse med Fyre Festival, er han nu klar med en ny og forbedret idé.

Billy McFarland har nemlig annonceret Fyre Festival II på YouTube.

– Det her er en stor dag. Det har været den vildeste rejse for at nå her til, og det hele startede med syv måneders ophold i isolation, fortæller han blandt andet i videoen.

Ifølge arrangøren har han teamet op med "de bedste partnere i verden", som har givet ham mulighed for "at tage festivalen til det højeste niveau".

Snød deltagere med Ja Rule

Den første Fyre Festival skulle være en luksuriøs og vild festival, men endte med at være en total katastrofe. I samarbejde med rapperen Ja Rule lokkede Billy McFarland gæster til at betale i dyre domme for festivalbilletter, hvor deltagerne blev lovet eksklusive hytter at bo i og lækker mad.

Men de betalende gæster fik ingen af delene. I stedet var der ikke sovepladser nok, ingen mad og de dyre hytter var slet ikke klar.

Flere store kunstnere var annonceret til at optræde såsom Blink-182, Major Lazer og Pusha T, og Fyre Festival havde også fået influencere som Kendall Jenner og Emily Ratajkowski til at promovere festivalen.

Netflix lavede en dokumentarfilm om den katastrofale festival med navnet "Fyre: The Greatest Party That Never Happened".

Tilbage igen

I marts 2018 fik Billy McFarland en dom på seks år, men afsonede kun fire af dem, for at bedrage investorer.

Nu er han så på banen igen med en lignende festival, som vil finde sted i slutningen af 2024.

– I mellemtiden vil vi lave forskellige pop-ups og events rundt i verden. Det her er jeres mulighed for at være med. Det her er alt, jeg har arbejdet hen imod. Lad os komme i gang, fortæller Billy McFarland.

Sponsoreret indhold