Kendte14. juni 2020

Efter katastrofale DR-optagelser: Nu taler Huxi Bach ud

Det gik mildest talt helt galt, da DR havde allerførste optagedag på det nye satiriske quiz-format ”Bruuns Stue”, da en kvinde brød grædende sammen. Nu taler hovedpersonen ud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/huxi_bach_7.jpg
 Foto: Carina Kruger

For selvom DR’s egen beskrivelse af programmet blandt andet lyder: ”Vi lever i en krænkelseskultur, hvor det af og til kan være svært at navigere med krænkelseskulturen og politisk korrekthed uden at træde nogen over tæerne”.

Ja, så var alle deltagerne ikke blevet briefet helt nok inden optagelserne.

For da Huxi Bach, som var en af paneldeltagerne ved onsdagens optagelser, blev bedt om at fortælle en vittighed om en somalier, gik det fuldstændig galt.

Inden oplæsningen slår satirikeren fast, at joken hverken var udtryk for hans egen holdning eller var noget, som han selv kunne finde på at skrive eller bruge i en optræden.

Men efterfølgende skulle den 42-årige komiker fortælle joken til en person fra Somalia, som angiveligt ikke var blevet fortalt, hvad joken omhandlede, hvilket resulterede i, at hun begyndte at græde.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/rasmus_bruun.jpg
 Foto: Martin Høien

Rasmus Bruun havde stor succes med "Den korte radioavis" på Radio24syv sammen med makkeren Frederik Cilius. Om "Bruuns Stue" bliver lige så succesfuld må tiden vise. Foto: Martin Høien

Nu taler Huxi endelig ud om episoden, der placerede ham direkte i fedtefadet.

- Her stak det så helt af for programmet. For den somaliske statist, som skulle høre joken var – igen mod min klare forventning IKKE helt indforstået med setuppet – og reagerede med tårer. Og vrede. Det er jeg ked af. Men har fuld forståelse for, skriver han på Facebook og fortsætter:

- Hvad jeg antog var et kontrolleret setup, endte med at være et bagholdsangreb på kvinden.

Det skal ikke være ulovligt

Men trods den mildest talt uheldige episode, så mener Huxi Bach ikke, at det er noget, som bør ulovliggøres.

- Jeg tror fuldt og fast på, at mennesker der rent faktisk er racister, misogyne etc. skal have lov til at udtrykke deres holdninger – under strafansvar selvfølgelig.

- Fordi hvis man gør nogen udtalelser ulovlige – hvor groteske de end måtte være – så ved vi ikke, hvor vi har de værste racister osv. Så gemmer de sig i sprækkerne. Og det er efter min opfattelse værre.

Sponsoreret indhold