Kendte8. april 2021

Efter fotodrama: Khloé Kardashian bryder tavsheden

Khloé Kardashian har delt en længere udtalelse på sin intagram-profil, efter et uredigeret og ufiltreret foto af hende tidligere på ugen blev delt på de sociale medier
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Normalt er hun ikke bleg for at vise sig frem i bikini.

Men i denne uge dukkede der dog et bikinibillede op, som 36-årige Khloé Kardashian ikke jublede over.

Billedet viste nemlig et uredigeret og ufiltreret billede af realitystjernen, og dét fik hurtigt flere i Kardashian-klanen på mærkerne. De forsøgte således at få slettet billedet.

Nu tager hovedpersonen så selv bladet fra munden.

I et længere skriv på sin instagram-profil sætter Khloé Kardashian ord på hele fotodramaet.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Selv om hun – ligesom mange andre – kalder det uredigerede billede af hende for ”smukt”, er hun stadig af den holdning, at det aldrig burde være blevet delt af andre:

- Men når man er én, der har kæmpet hele livet med sin kropsopfattelse, og så en anden tager et billede af dig, der ikke er flatterende i dårligt lys eller ikke fremstiller din krop, som den er efter mange års hårdt arbejde – og så deler det til verden – har du altid retten til at frabede dig, at det bliver delt – lige meget hvem du er, skriver Khloé Kardashian indledningsvis i sit opslag.

Herefter fortæller hun, at det har været ”ubærligt” for hende altid blive sat i bås som hende den tykke og den grimme:

- Jeg er ikke perfekt, men jeg kan love jer, at jeg hver dag forsøger at leve et ærligt liv fyldt med empati og venlighed. Det betyder ikke, at jeg ikke selv har lavet fejl. Men vil jeg ikke lyve. Og det er nærmest umuligt at leve op til de uopnåelige standarder, som offentligheden har sat op for mig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khloe_kardashian_1.jpg
 (Foto: MEGA og Reddit)

Khloé Kardashian sætter nu ord på det famøse billede, der dukkede op tidligere på ugen. Foto: MEGA og Reddit

- I over et årti er den mindste fejl eller uperfekthed blevet mikroanalyseret og gjort til grin, og det bliver jeg mindet om hver dag. Jeg får at vide, at jeg ikke kan have opnået alt dette gennem hårdt arbejde, og at jeg må have betalt for det hele, fortæller Khloé Kardashian.

Hun indrømmer til slut, at hun ikke er bleg for at forskønne sine billeder med hjælp fra både filtre og redigering:

- Jeg elsker et godt filter, flot lys og lidt redigering her og der. På samme måde som jeg elsker noget makeup, får mine negle ordnet eller tager et par høje hæle på for at vise mig for verden på den måde, som jeg ønsker at blive set på, og det er præcis sådan, jeg vil fortsætte at gøre uden at undskylde.

- Min krop, mit image og hvordan jeg vælger at se ud, og hvad jeg vælger at dele, er mit valg, fortæller hun videre.

Der er stadig uvished om, hvor det pågældende foto stammer fra.

Først florerede der rygter på de sociale medier Twitter og Reddit om, at billedet var "stjålet" fra Khloé Kardashians bedstemors Instagram.

Andre mener, at billedet ramte nettet, efter en assistent postede det uden tilladelse.

Sponsoreret indhold