Kendte13. november 2019

Efter drukneulykke: Bode Miller er blevet far igen

Tidligere skiløber og OL-stjerne Bode Miller og hustruen Morgan Beck Miller er blevet forældre til tvillinger – halvandet år efter deres blot 19 måneder gamle datter, Emeline, døde i en tragisk drukneulykke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bode_og_morgan_miller.jpg
 (Foto: MEGA)

Godt halvandet år efter de på tragisk vis mistede deres 19 måneder gamle datter er den tidligere skiløber og OL-stjerne Bode Miller og hustruen Morgan Beck Miller blev forældre igen.

Fredag blev parret nemlig forældre til et sæt enæggede tvillingedrenge, der meldte deres ankomst med en sådan fart, at jordemødrene ikke nåede frem i tide.

Derfor måtte Bode Miller agere jordemor sammen med sin mor, fortæller den nybagte tvillingefar i et interview med ”Today Show”:

- Fødslen var én af de vildeste oplevelser, jeg har oplevet. Ingen af jordemødrene nåede frem i tide, og da de endelig nåede frem, holdt min mor og jeg allerede babyerne i vores arme, fortæller Bode Miller.

- Heldigvis har min mor arbejdet som jordemor, men hun har ikke taget imod et barn i tyve år og havde aldrig tidligere været med til en tvillingefødsel. Vi tog begge det hele nogenlunde roligt, men vi var absolut ikke kvalificerede til at står for en hjemmefødsel uden assistance, tilføjer han.

På instagram har Bode Miller desuden delt et billede af de to tvillinger:

Til billedet skriver han:

- Ingen ord kan beskrive øjeblikke som dette. Det tog 30 minutter at skabe et af de største øjeblikke, vi nogensinde har haft. Velkommen til verden mine to speedracer drenge.

Parret blev i begyndelsen af oktober sidste år forældre til en lille søn. Det var samme år, at de på tragisk vis mistede deres datter.

Den 19 måneder gamle pige var på besøg på naboerne sammen med Morgan 9. juni sidste år, da hun pludseligt forsvandt. Kort efter blev hun fundet livløs i naboernes pool. Trods gentagne genoplivningsforsøg stod hendes liv ikke til at redde.

Efterfølgende valgte en knust Morgan at dele et hjerteskærende foto, der viser hende med sin livløse datter i armene kort efter ulykken.

Til billedet, hvor man kan se lille Emeline med slanger og rør i halsen, skrev en knust Morgan:

- Jeg ville ønske, at jeg kunne få en dag, hvor jeg kunne holde dig, men indtil den dag kommer, så fortsæt med at hjælpe mig og give mig styrke til at sprede budskabet, min skat. Da jeg holdt dig i det øjeblik, fortalte jeg dig, at du stadig kunne ændre verden, at du kunne stadig flytte bjerge, skrev moderen blandt andet som kommentar til det hjerteskærende foto.

To uger efter ulykken stod forældreparret frem i NBC's morgenprogram "Today" for at fortælle om deres ufattelige sorg.

- Der går ikke en dag, hvor jeg ikke beder for muligheden for at gå tilbage til den dag og gøre det anderledes. Men nu har vi muligheden for at gøre andre forældres dage anderledes, sagde Morgan Miller i interviewet, hvor forældrene også fortalte om den tragiske dag, hvor deres lille pige druknede.

Morgan sad og drak te med naboen, mens hun havde et øje på sine børn.

- Emmy gik frem og tilbage på et stykke på 4-5 meter. Og lige pludseligt blev der alt for stille for mig. Vi var midt i en samtale, og jeg stoppede op. Jeg vendte mig om og gik hen til drengene og spurgte "Hvor er Emmy?", fortalte Morgan i interviewet.

Herefter fandt hun datteren livløs i poolen. Hun begyndte straks at yde førstehjælp, og datteren blev hastet på hospitalet, hvor lægerne gjorde alt, hvad de kunne. Men den 19 måneder gamle pige var død.

40-årige Bode Miller skrev selv i et opslag på Instagram, at hans datter Emelie var død.

- Vi er mere end ødelagte. Vores lille pige, Emmy, døde i går. Aldrig i livet havde vi troet, at vi skulle opleve en smerte som denne. Hendes kærlighed, hendes lys, hendes ånd vil aldrig blive glemt. Vores lille pige elskede livet og levede det på bedste vis hver eneste dag. Vi beder om respekt for vores privatliv i denne smertefulde tid, skrev 40-årige Bode Miller på Instagram, hvor han havde delt et billede af sin lille datter.

Den lille søn, der altså kom til verden i begyndelsen af oktober, er parrets tredje fælles barn og Bode Millers femte barn. Parret annoncerede graviditeten i påsken - og altså to måneder før den tragiske ulykke, der kostede deres datter livet.

Emeline var den yngste af Bode Millers fire børn og var opkaldt efter Bode Millers bedstemor.

Sponsoreret indhold