Kendte27. februar 2021

Efter dramatisk kidnapning: Lady Gagas hunde fundet i god behold

Torsdag blev Lady Gagas hundelufter skudt og to af hendes elskede hunde blev stjålet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lady Gaga er nok en meget lettet hundemor lige nu.

Og om det er findelønnen eller ren tilfældighed, så er der nu godt nyt at berette.

Det amerikanske ugeblad People kan nemlig bekræfte, at de to hunde er blevet indleveret til politiet i L.A. - og vigtigst af alt er de i god behold.

- Jeg kan bekræfte, at hundene er fundet og er i sikkerhed, fortæller politibetjent Jonathan Tippet til det amerikanske medie.

Ifølge nyhedsbureauet AP var det en kvinde, som indleverede de to savnede kæledyr til politiet.

Lady Gaga, der for tiden indspiller film i Rom, sendte en repræsentant og en privatdetektiv for at bekræfte hundenes identitet.

Ifølge politiet er kvinden "ikke involveret og ikke associeret" med angrebene, der fandt sted onsdag aften.

Hundelufteren Ryan Fischer blev skudt i brystet. Hans tilstand er stabil, og han vil komme sig, lyder det fra hans familie.

Historien melder intet om, hvordan hundene kom i kvindens besiddelse - ej heller fremgår det, om hun har fået den findeløn, som Lady Gaga udloddede for blot otte timer siden.

Sponsoreret indhold