Kendte 26. februar 2021

Voldsom video: Sådan blev Lady Gagas hundelufter overmandet

Onsdag aften blev popstjernens private hundelufter Ryan Fischer på brutal vis skudt af to ukendte gerningsmænd i Los Angeles. Nu viser en overvågningsvideo, hvad der faktisk skete
Foto: Ritzau Scanpix

Vi advarer mod voldsomme detaljer i tekst og video

Hvad der skulle have været en stille onsdag aften for hundelufteren Ryan Fischer, der var ude med Lady Gagas tre hunde, Miss Asia, Koji og Gustavo udviklede sig hurtigt meget dramatisk.

I en overvågningsvideo fra selve konfrontationen, som TMZ har fået fingrene i kan det ses, hvordan en hvid sedan kører op foran hundelufteren og to mænd træder ud og voldsomt befaler ham at give dem hundene.

Den ene af mændene råber med det samme til Fischer, at han skal ”give dem fra sig” op til flere gange, mens han peger pistolen på ham.

Imens kan det høres, hvordan den ene af hundene giver forfærdelige lyde fra sig, da mændene forsøger at tage den med sig.

Ryan Fischer selv skriger højlydt efter hjælp, mens han kæmper for sit eget og hundenes liv, hvorefter han bliver nådesløst skudt i brystet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den ene hund, den lille Miss Asia fra februar 2014 formår at løbe væk fra mændene, og i videoen kan man se, hvordan den løber tilbage til Fischer, efter mændene stiger ind i bilen med Koji og Gustavo.

I den to et halvt minut lange video kan man i mere end et minut høre, hvordan Fischer ligger kritisk såret på gaden, mens han råber; ”jeg er blevet skudt”. Kort tid efter, kan man i baggrunden høre en nabo kalde, at ”vi ringer efter hjælp”.

Du kan se hele den voldsomme video her – vi advarer mod grafiske detaljer.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Ritzau Scanpix

Den 34-årige sangerindes første hund Miss Asia var den eneste, der slap væk fra de bevæbnede mænd. Her bliver hun fragtet ind i en bil, for at komme væk fra stedet. Foto: Ritzau Scanpix

Udlover stor dusør

Kort tid efter, det blev kendt, det var Lady Gagas private hundelufter, der var blevet ramt, og hendes hunde der var blevet taget, lød det, at hun er villig til at betale en absurd dusør for at få sine dyr igen.

Ifølge flere medier, herunder Page Six tilbyder popstjernen intet mindre end 500.000 dollars, hvilket svarer til lidt mere end tre millioner danske kroner.

En kilde tæt på stjernen fortæller desuden, at hun er ”dybt berørt” og ”knust” over situationen.

- Ryan er ikke kun hendes hundelufter, han er også hendes ven. Hun er forfærdet over, hvad der er sket, lyder det blandt andet.

Foto: MEGA

Foto: MEGA

Den 34-årige popstjerne selv er i øjeblikket i Italien for at indspille den kommende film "Gucci". Derfor passede Ryan Fischer hendes tre elskede hunde.

- Hun føler sig ret hjælpeløs, fordi hun er så langt væk, men hun gør alt, hvad hun kan, og hun beder for Ryan, Koji og Gustavo, lyder det videre fra insideren.

Fredag morgen er motivet dog endnu ukendt.

Sponsoreret indhold