Efter dates med Harry Styles: Olivia Wilde bombarderes med hadbeskeder

Foto: MEGA

Sød musik skulle angiveligt være opstået mellem den 26-årige popstjerne Harry Styles og kollegaen Olivia Wilde på settet under optagelserne til filmen ”Don’t Worry Darling”.

Sikkert er det i hvert fald, at det nye power-par har hængt ud sammen stort set lige siden, de blev spottet hånd-i-hånd ved et lille privat bryllup hos Styles manager.

Siden er historierne om deres kærlighed blevet udbygget med rygter om, at det hele startede som en affære – altså også imens Olivia Wilde var sammen med sin eksforlovede Jason Sudeikis.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Styles og Wilde ude på intim date den første weekend i 2021 - bare et døgn efter, de sparkede gang i kæresterygterne hånd-i-hånd ved et bryllup (Foto: Ritzau Scanpix)

Wilde, der er hele ti år ældre end Styles, har herefter måtte lægge platform til lidt af hvert, da popstjernen og det forhenværende One Direction-medlem er indehaver af de muligvis mest trofaste fans i denne verden.

Her har hun både fået at vide, at hun ”burde skamme sig”, at hun har stjålet Harry, og at deres nyfundne romance er ”pinligt”. 

Om de hadefulde og voldsomme beskeder blev for meget for Olivia, er ikke til at spå om, men ikke desto mindre har hun nu begrænset mulighederne for at kommentere opslag på Instagram-profilen.

Det skriver Buzzfeed News.

Nu er det tilsyneladende kun de brugere, som Olivia selv følger, der kan aflevere en kommentar under hendes billeder.

De to turtelduer er begge vendt tilbage til arbejdet på deres fælles film efter en kort coronapause, så mon ikke amorinerne svæver rundt på settet igen?

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close