Reality18. januar 2023

Camilla Framnes viser ny kæreste frem

Lykken har fundet vej til "De unge mødre"-Camilla, der viser sin nye kærlighed frem
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Her er min nye kæreste!
 Video: SE og HØR/Kaspar Wenstrup

Sidste år blev et hårdt år for Camilla Framnes, der i september kunne fortælle, at hun og Kevin Larsen var blevet skilt.

Men allerede nu ser 2023 ud til at være et væsentligt bedre år for "De unge mødre"-personligheden. Lykken har nemlig tilsmilet Camila Framnes, der nu kan vise sin nye fyr frem.

– Jeg har mødt en fra de unge dage, som jeg ellers ikke har snakket med i mange år, og lige pludselig mødtes vores veje igen og wauw, skriver hun på Instagram.

Camilla Framnes, der siden 2019 har været vært på "Reality Awards", havde ellers ikke planlagt, at hun så kort efter bruddet skulle finde kærligheden. Hun og hendes sønner havde lige fundet sig til rette i den nye hverdag, men nogle gange finder kærligheden jo vej alligevel.

Hør hende fortælle mere om sin nye kæreste i videoen i toppen af artiklen!

– Men når man mindst venter det, kom kærligheden til at spire igen, skriver Camilla Framnes, der altså har fundet en fyr fra ungdommen.

Det er tydeligt at se, at Camilla Framnes er glad for sin nye kærlighed, som hun altså ikke afslører navnet på. Framnes selv kan da også godt se, at hun stråler mere for tiden.

– Livet er uforudsigeligt og samtidig helt fantastisk, man ved bare når der føles helt rigtigt. Der er en helt særlig grund til, at mit smil er blevet større på det sidste.

Camilla Framnes har taget sin nye kæreste med på rød løber til Reality Awards, hvor hun er vært.
Camilla Framnes har taget sin nye kæreste med på rød løber til Reality Awards, hvor hun er vært.
 Foto: Lars H. Laursen

Sponsoreret indhold