Kendte5. august 2020

Efter brud: Kristin Cavallari tilbage hos eks’en

Det er kun få måneder siden, at reality-stjernen Kristin Cavallari annoncerede, hun og manden Jay Cutler skulle skilles efter 10 års forhold. Nu er hun tilbage i armene hos eks’en
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kristin_cavallari_0.jpg
 Foto: MEGA

I slutningen af april måned chokerede den 33-årige reality-babe Kristin Cavallari sine fans med nyheden om, at hun og manden Jay Cutler, skulle skilles efter mere end 10 års forhold.

Det var en Hollywood-skilsmisse som de færreste havde set komme, eftersom man de seneste par år har kunne følge deres romantiske forhold i reality-serien ”Very Cavallari”.

Men nu lader det til, at Kristin Cavallari har fundet smilet frem igen. Tirsdag delte hun i hvert et billede af, at hun igen havde fundet vejen tilbage til sin ungdomskæreste Stephen Collettis arme.

- 2004 eller 2020?, skrev hun kort til billedet, der straks fik hendes mere end fire millioner følgere på Instagram til at følge spændt med.

Selv ”Jersey Shore”-stjernen Nicole ”Snooki” Polizzi skrev: ”Omg jeg er så klar til det her” som en kommentar til billedet, der allerede har fået mere end 491.000 likes.

- Det her kunne være det, der redder 2020, er der en anden fan, der skriver.

Kristin Cavallari og Stephen Collettis, 34, romantiske forhold blev dokumenteret tilbage i 2004 til 2005 i MTV hit-serien ”Laguna Beach”.

De to faldt for hinanden i High School, men deres hede forhold kom til en slutning, da Stephen skulle på universitetet.

I 2016 talte Cavallari for første gang siden hit-serien om hendes forhold til Colletti i hendes bog: ”Balancing in Heels”.

- Stephen var det vigtigste i mit liv, og der var intet andet, jeg værdsatte mere. Jeg hadede at skulle skændes med ham på tv, jeg følte, at jeg luftede alle vores problemer.

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotos256302.jpg
 Foto: MEGA

Her ses Stephen Colletti, tv., sammen med Kristin Cavallari og Talan Torriero tilbage i 2006. Foto: MEGA

Trods de måtte gå fra hinanden, da han skulle læse videre, så har de to fortsat med at være venner, men om de er ved at blive mere end bare venner, det vides ikke endnu.

Fansene er dog ikke i tvivl om, det ville være en god ide.

Parrets genforening kommer kun tre måneder efter, at Kristin Cavallari og Jay Cutler, 37, valgte at gå fra hinanden.

Cutler og Cavallari har sammen tre børn, Jaxon på seks, Camden på syv og Saylor på fire.

Sponsoreret indhold