Efter brud i sommer: Mads Dinesen sammen med eksen Frederik igen

LÆS OGSÅ: Jubler: Skal være forældre for første gang
Efter næsten ti år som par meldte Mads Dinesen ud på Facebook i juni, at han og kæresten Frederik var gået fra hinanden.
Erhvervsmanden virkede dog ikke synderligt ked af bruddet, da han til Ekstra Bladet fortalte, at han dagen efter bruddet havde fået sig en ny kæreste.
Men nu virker alt til at være godt mellem Mads Dinesen og eksen Frederik.
For de er faktisk slet ikke ekskærester, da de har fundet sammen igen.
Det fortæller Mads Dinesen på Facebook.
- I dag har Frederik og jeg 10-års dag. Vi havde godt nok tre uger fra hinanden tidligere på året, men det taler vi ikke om.
De sidste mange år har parret blandt andet fejret deres årsdag på den trestjernede restaurant Rutz i Berlin, den tostjernede restaurant L’Etelier i Paris og de etstjernede restauranter Golvet og Matthias.
I år var fejringen dog lidt ydmyg.
- I år tager vi en ydmyg pizza til aften. Til gengæld bliver natten vild!
Mads Dinesen blev kendt i Danmark i begyndelsen af 10’erne, hvor han optrådte i pressen for sin ekstravagante livsstil og hang til champagne.
I 2014 blev han dømt for bedrageri og fik to år og seks måneders fængsel. Han afsonede hovedparten af sin dom i Møgelkær Statsfængsel.