Efter bare to år: Den "levende dukke" Sada Vidoo skal skilles
Sangerinde og tidligere deltager i det danske Melodi Grand Prix, Sada Vidoo – som også er kendt for at ynde at leve som en ”dukke” – skal skilles fra Jakob Winefeld.
Det bekræfter hun overfor HER&NU.
Det er nu ellers ikke længe siden, at sangerinden - med det borgerlige navn Nicole - gav Winefeld sit ja ved en romantisk vielse i Korsvejens Kirke på Amager.
To år skulle der går, før kærligheden mellem dem gik i stykker.
Sammen har parret sønnen Tristan på lige knap halvandet år. Og ”dukken” Vidoo slår overfor HER&NU fast, at hun har tænkt sig at gøre alt for fortsat at komme godt ud af det med sin eksmand.
- Jakob er en fantastisk far, og vi har et godt samarbejde om vores søn, lyder det fra den excentriske musiker.
Sada Vidoo og Jakob Winefeld var første gang kærester, da de var helt unge. I 2019 mødte de hinanden igen, og her blev de både forældre og ægtefolk indenfor et enkelt år.
Jakob Winefeld har tidligere medlem af rockergruppen Bandidos, og sad fra begyndelsen af 00’erne i fængsel for skuddrabet på en 41-årig familiefar i forbindelse med et bankrøveri i Nordsjælland.
Artiklen fortsætter under billedet...
Sada Vidoo har gjort det til sit varemærke at leve som en dukke (Foto: Dan Mariegaard)
kæmpede for sit navn
For lidt under et halvt år siden kunne SE og HØR beskrive en bitter strid mellem Sad Vidoo og hendes forhenværende managementfirma Cross Over, som ikke mente, at hun havde de fulde rettigheder til sit kunstnernavn.
- De har taget mit navn og truer mig med fogedforbud, hvis jeg optræder som Sada Vidoo, fortalte hun, og fortsatte:
- De mener, at jeg skal blive i kontrakten hos dem, og at jeg ikke kan optræde som Sada Vidoo, hvis jeg ikke er hos dem. De truer mig med et fogedforbud, hvis jeg gør det. Men jeg hedder jo rigtigt Sada Vidoo, det kan de ikke tage fra mig. Jeg vil bare gerne ud af kontrakten med dem.
Finaleplads i england
Sangerinden Sada Vidoo vækkede også opsigt uden for Danmarks grænser, da hun i 2016 modigt deltog i den britiske udgave af ”X Factor”. Her fik hun også den hårdkogte dommer Simon Cowell til først at spærre øjnene op, da hun stillede sig frem på krydset i sin dukkepåklædning.
Hun fik dog et ja fra dommerne, og det bragte hende helt til finalen i den engelske sangkonkurrence. Året efter deltog hun i det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Northern Lights”.