Kendte17. februar 2021

Ed fylder 30: Superstjernen Sheeran

Han er en af de bedst sælgende musikere, der fylder stadions verden over – når det er muligt. 17. februar runder Ed Sheeran 30 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ed_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Siden sit gennembrud i 2011 er det kun gået en vej for Ed Sheeran, der i starten af kampen for en karriere havde svært ved at få tingene til at hænge sammen. Nu er han en af de største musikere i branchen.

Sov på toget

Før succesen stod den på et regulært vagabondliv. Sheeran har selv sagt, at det ikke var rigtigt, at han var decideret hjemløs. Når han fortæller om sin livsstil i årene 2008-2010, er det dog det første, man tænker på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ed_3_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Fra 2008 til 2010 var Ed Sheeran uden tag over hovedet. Til tider måtte han endda sove i undergrundsbanen. (Foto: MEGA)

– I de år havde jeg ikke noget sted at bo, men jeg fik det til at fungere alligevel. Jeg vidste, hvor jeg kunne finde en ledig seng eller et gulv. I samme periode sov jeg nogle gange i undergrundsbanen. Normalt spillede jeg en lille koncert et sted og ventede til klokken 5 om morgenen, hvor undergrunden åbner. Så kunne jeg sove i toget indtil klokken 12 middag, har Ed Sheeran sagt til Capital FM om det lidt svære liv i London.

Når man har svært ved at finde en seng, gælder det samme for et bad.

– Min personlige hygiejne var ikke den skarpeste på det tidspunkt. Til sidst havde jeg 23 dreadlocks, fordi jeg ikke vaskede mit hår.

Voldsomt rig

Med mere end 150 millioner solgte album, udsolgte koncerter og masser af succes er der naturligvis også masser af moneter på den rødhårede sangers konto. Det vurderes, at han er god for over 1,2 milliarder kroner. Det må siges at være ret godt gået, siden han sendte debutalbummet “+” på gaden i 2011.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ed_7.jpg
 (Foto: MEGA)

Fra at sove i undergrundsbanen til at være god for 1,2 milliarder kroner - det må siges at være et ordentligt ryk i løn og komfort. (Foto: MEGA)

Han har samarbejdet med mange stjerner – blandt andet One Direction, Taylor Swift, Justin Bieber og Eminem – bare for at nævne nogle stykker.

Katastrofal kærlighedstrekant

Hvad gør en musiker, når livet gør ondt? – skriver en sang, selvfølgelig! Og her er Ed Sheeran ingen undtagelse. Derfor skrev han sangen ”Don’t” i 2014, som i den grad er søbet ind i vrede og knust kærlighed. Året forinden datede Sheeran musikeren Ellie Goulding, 34, og mange mener, at førnævnte nummer handler om hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ed_10.jpg
 (Foto: MEGA)

Det vides ikke om Goulding, 34, var Sheeran utro med Niall Horan, 27, men mange mener i hvert fald, at "Don't" handler om deres brud. (Foto: MEGA)

Rygtet går på, at Goulding var Sheeran utro med Niall Horan, 27, fra One Direction. Det er dog aldrig blevet officielt bekræftet af nogen af de tre hovedpersoner.

Elton er fan

Stjernerne bliver ligesom alle andre tryllebundet af Sheerans musik. Nogle af britens største fans tæller Jamie Foxx, 53, og Elton John, 73, hvor sidstnævnte ejer firmaet, der står for at varetage Ed Sheerans interesser.

– Jeg havde mødt ham (Elton John, red.) en gang før, men jeg troede ikke, han havde hørt min musik. Pludselig fik jeg et opkald fra ham, hvor han roste min nye EP!, fortalte Sheeran i 2011.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ed_6.jpg
 (Foto: MEGA)

Den farverige og eksentriske Elton John sørgede for at få Ed Sheeran på Grammy plakaten, det endte med, at de måtte optræde sammen, for at det kunne lykkes. (Foto: MEGA)

I 2013, da Sheerans internationale succes var på vej, forsøgte Elton John at få den unge musiker på plakaten til Grammy-uddelingen, men fik at vide, at Sheeran ikke var kendt nok. Elton John kom frem til, at de da så bare skulle optræde sammen – og det gjorde de så til det store show i Staples Center i Los Angeles.

DOVEN ROMANTIK

Selv om Sheeran har opnået den ultimative stjernestatus, blev det ikke en superkendis, der løb med sangerens hjerte. Som taget direkte ud af en dovent skrevet romantisk komedie fandt han nemlig sammen med sin barndomsveninde Cherry Seaborn i 2015.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ed_8.jpg
 (Foto: MEGA)

Ed Sheeran endte med at vælge en helt almindelig pige og ikke en superkendis.
- Har vi mon allesammen en chance så? (Foto: MEGA)

Barndomsvennerne blev gift i 2019, og 1. september 2020 afslørede Sheeran, at parret havde fået datteren Lyra Antarctica Seaborn Sheeran.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ed_4.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

For at fejre ægteskabet holdt Sheeran en privat fest i The Big Top Circus tent i Henham Park i Suffolk. Festteltet ligger godt 30 kilometer fra sangerens hjem i Framlingham – og bliver normalt brugt til Lattitude music festival. (Foto: Ritzau Scanpix)

Pub-amok

Humle står sangeren nær, og han ejer pubben Bertie Blossoms i Notting Hill i London. Corona har sat en stopper for udskænkningen, men det har ikke fået “Shape of you”-sangeren til at falde sine medarbejdere i ryggen og sende dem hjem uden løn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ed_9.jpg
 (Foto: Instagram (Ed Sheeran)

Ed Sheeran er glad for den bobblende læskende drik, så glad, at han ejer en pub i london såvel som en privat pub på hans grund i Suffolk. (Foto: Instagram (Ed Sheeran)

Efter nedlukningen i marts fortalte sangeren, at han ville bruge sin egen formue på at holde baren oven vande.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ed_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Skåååål!
Glæder vi os ikke alle sammen til at få en fadøl igen, når verden åbner? (Foto: MEGA)

Ed har også fået bygget en hel privat pub på sin grund i Suffolk. Der er sågar gravet en tunnel fra huset til pubben, så man kan komme tørskoet til vandhullet, der er udstyret med fuld bar, en pizzaovn og et grill-område. Derudover har han for nylig vundet en tvist om et fem meter højt barskilt, der bærer navnet ”The Lancaster Lock”.

Sponsoreret indhold