Kendte14. juni 2023

Duddi i vild budkrig: Familieklenodierne spredes for alle vinde

I dag bliver en lang række værdifulde genstande fra Valdemars Slots indbo sat på auktion hos Bruun Rasmussen, og Louise "Duddi" Iuel Albinus håber på at få en stor del af familieklenodierne med hjem til slottet
Sammen med gemalen Nikolaj er Duddi klar til at byde på de genstande, der betyder så meget for hendes slægt. 
Sammen med gemalen Nikolaj er Duddi klar til at byde på de genstande, der betyder så meget for hendes slægt.
 Foto: Hanne Juul

Om det er sommervarmen eller nerver, der får Louise "Duddi" Iuel Albinus til at bruge sit budkort nr. 98 som vifte, skal ikke kunne siges.

Faktum er dog, at Duddi, der er søster til Caroline Fleming, lige nu byder på livet løs for at byde på en række genstand, der er sat til salg hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Her svinger auktionarius Kasper Nielsen, der danner par med tv-vært Mette Bluhme Rieck, hammeren over et katalog fra Valdemars Slot, der blandt andet tæller en række håndskrevne, historiske dokumenter, som er beviserne på arvingerne til søhelten Niels Juels tilhørsforhold til Valdemars Slot og beviserne på familiens adelighed.

Det er Caroline Flemings ældste søn, 19-årige Alexander Fleming, der har sat indboet til salg. Det var nemlig ham, der arvede slottets indhold, efter lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff døde i januar 2017.

Forinden var Duddi ude med bønnen om, at ingen ville byde mod hende, men det er ikke alle, der har taget det til efterretning.

Af Bruun Rasmussens livesending af auktionen fremgår det blandt andet, at Duddi måtte svinge sit budkort flere gange under onsdagens auktion.

Duddi har gang i sit budkort. 
Duddi har gang i sit budkort.
 Foto: Hanne Juul

En håndskrevet udgave af Jyske Lov røg langt over vurderingen, der lød på 100.000-200.000 kr., og endte på 500.000 kr. til et bud over telefonen.

En del af Valdemars Slots arkiv fik Duddi sikret, efter en budkrig sendte hende op på hele 170.000 kr.

Til BILLED-BLADET har Duddi afsløret, hvad hendes strategi for dagen er:

– Alt det, vi gerne ønsker. Der er nogle enkelte bøger, som vi ikke … vi er nødt til at prioritere vores pengepung. Så der er nogle ting, som Det Kongelige Bibliotek måske vil købe, og ønsket er lidt, at det kommer til at ske, fortæller hun.

Sponsoreret indhold