Kendte6. juni 2019

Dua Lipa er blevet single

Popstjernen Dua Lipa har slået op med kæresten Isaac Carew
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega428201_004.jpg
 Foto: MEGA

23-årige Dua Lipa har endnu en gang slået op med den ti år ældre model og kok Isaac Carew.

Det skriver The Sun.

Parret gik fra hinanden tidligere på ugen, og Isaac er allerede stoppet med at følge Dua Lipa på Instagram.

Det er dog langt fra første gang, at de går fra hinanden. Det gjorde de også tilbage i 2017. De fandt sammen igen året efter.

Det er Dua Lipas hektiske arbejdsskema, der er skyld i, at de nu er gået fra hinanden igen.

- Dua og Isaac har kæmpet med at se hinanden, siden de fandt sammen igen, fortæller en kilde til The Sun.

- De prøvede at få tingene til at fungere, men det er ikke gået godt for dem i et stykke tid, fordi hun får mere og travlt. Det har været en svær beslutning for dem, fortæller kilden yderligere.

Parret blev første gang kærester tilbage i 2013 og var efterfølgende sammen indtil starten af 2017.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega242896_001.jpg
 Foto: MEGA

Dua Lipa og Isaac Carew mens de stadig var sammen. (Foto: MEGA)

Da parret var gået fra hinanden første gang, nåede Dua Lipa at date rockstjernen Paul Klein.

Dua Lipa har dog ikke meget tid til at komme sig over bruddet fra kæresten.

De seneste dage har hun brugt i Paris, hvor hun er blevet præsenteret som det nye ansigt for YSL Beauty.

Samtidig arbejder hun på ny musik, der forventes at udkomme senere på året.

Sponsoreret indhold