Annonce
Kendte2 timer siden

Drømme, Lene Beier og børn: Kasper Kirkegaard fortæller om flytning til London med kæresten

Den altid smilende influencer tager et stort spring med kæresten, og der sker generelt meget i deres liv lige nu
Kasper Kirkegaard og kæresten Michael. 
Kasper Kirkegaard og kæresten Michael.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Kasper Fisker og Kasper Kirkegaard sætter venskabet på prøve: - Det handler om at være ærlig over for hinanden

Torsdag afslørede radiovært og influencer Kasper Kirkegaard, at han flytter til London med sin kæreste Michael.

Ikke fordi parret blev nødt til det - men fordi de har lyst.

Det fortæller han til SE og HØR.

- Der skulle ske noget nyt i vores liv. Vi har egentlig længe snakket og drømt om at gøre det, og så kan man hurtigt lade det blive ved det, hvis man ikke springer ud i det.

- Vi tog beslutningen for 14 dage siden, og nu gør vi det sgu. Jeg har altid drømt om at bo i udlandet, og nu sker det. Vi glæder os helt vildt.

Lene Beier inspirerede

Parret flytter allerede om en uges tid, så der har ikke været meget betænkningstid.

Den form for mod og spontanitet er Kasper Kirkegaard blandt andet blevet inspireret til af en god veninde.

- Jeg har snakket meget med Lene Beier om det eventyr, hun kastede sig ud i, og det har inspireret mig helt vildt meget. Hun er en god veninde, og jeg har enorm respekt for den måde, hun bare sprang ud i det, fortæller han.

Starter på hotel

Beslutningen blev muligvis en smule lettere af, at hans bedre halvdel Michael har et arbejde, der har kontor i centrum af London - mere specifikt i det eksklusive område SoHo.

Til gengæld har den lidt pludselige beslutning også betydet, at parret endnu ikke har et sted at bo.

Annonce

- Vi skal starte med at bo på hotel, og så skal vi rundt og finde lidt ud af, hvilket område vi gerne vil bo i, siger han og tilføjer, at de er blevet enige om at give det minimum halvandet år. Ikke mindst grundet den boligsituation, de ender med at stå i i Danmark.

- Vi lejer vores lejlighed herhjemme ud for tre år, så på den måde er vi jo ret bundet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-11-16/20240409-WEN---Back-to-Black-023.jpg
Kasper Kirkegaard og kæresten Michael.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Snakker om børn

Beslutningen om at flytte til London sammen er ikke den eneste store ting, parret tumler med.

Tanken om børn er blevet en del af samtaleemnerne derhjemme.

- Vi er begyndt at snakke om børn, og det kan være, at flytningen til London kun gør mulighederne for børn endnu større - hvem ved.

For nu handler om dog om at pakke hjemmet i Danmark ned og gøre klar til at rykke mod den pulserende engelske hovedstad.

Kasper Kirkegaard har tidligere være med i SE og HØR-podcasten "Af Banen" sammen med vennen Kasper Fisker.

De to arbejder i øvrigt i øjeblikket på deres egen podcast, der får titlen "Ringer du?".

Lyt til "Af Banen"-afsnittet med dem herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold