Kasper Kirkegaard afslører: Flytter til London med kæresten

Kasper Kirkegaard flytter til London.
Og han tager kæresten Michael med sig.
Det afslører radioværten i et nyt opslag på Instagram, hvor det også står meget klart, at parret har travlt med at pakke.
De rykker nemlig til den engelske hovedstad allerede den 25. november, hvilket altså er om under to uger.
- Siden jeg kan huske, har jeg drømt om eventyr, om at opleve verden og mærke livet uden for de vante rammer, lyder det fra Kasper Kirkegaard i sit opslag.
Ifølge radioværten har han altid drømt om at flytte til New York, men London er også helt fint for ham.
- En by fuld af energi, skønhed, muligheder - og plads til at drømme stort, skriver han.
Ifølge Kasper Kirkegaard er flytningen en meget ny beslutning.
Faktisk tog han og kæresten den for blot to uger siden og med under to uger til afrejse, så er det altså gået stærkt.
- Det føles vildt, spændende og også en smule vemodigt, for vi elsker vores liv i København, alle vores venner, familie og arbejde, skriver han og fortsætter:
- Men som klichéen siger - vi har kun ét liv. Og hvis vi virkelig vil gøre drømme til virkelighed, må vi turde tage springet ud i det ukendte.
Læs hele radioværtens opslag herunder: