Mysteriet om Ben: Drengen der forsvandt sporløst

Lille Ben Needham forsvandt i 1991, mens han var i Grækenland med sin mor. Da var han 21 måneder gammel. Foto: AOP

Lille Ben Needham forsvandt i 1991, mens han var i Grækenland med sin mor. Da var han 21 måneder gammel. Foto: AOP

AOP

Vi kender alle sammen historien om Madeleine ”Maddie” McCann – den britiske pige, der på mystisk vis forsvandt under en ferie med sine forældre i 2007.

Historien om Maddie er én af dem, der med det samme blev genstand for stor medieomtale og stadig er det den dag i dag – og dét til trods for, at man aldrig har fundet klare spor i den 11 år gamle sag.

Men mysteriet om Maddie er faktisk ikke den første sag, der jævnligt rydder forsider over hele verden.

Der findes en anden skræmmende sag fra England, der tog sin begyndelse i 1991.

Lille Ben Needham. Se flere billeder fra sagen øverst i artiklen. Foto: AOP

Historien handler om lille Ben Needham fra Sheffield.

Han befandt sig i juli 1991 på den græske ferieø Kos sammen med sin mor og sine bedsteforældre. Men 24. juli forsvandt den lille dreng, blot halvandet år gammel, ud af det blå. Siden har hverken familie eller myndigheder set skyggen af ham.

Og ligesom det er tilfældet med Maddie-sagen, dukker der jævnligt ”nye” oplysninger frem i sagen - dog uden, at de har lyst gåden om den Ben.

SE og HØR genfortæller her historien om drengen, der forsvandt sporløst.

I foråret 1991 har det britiske ægtepar Chris og Eddie Needham fået nok.

De bryder sig ikke længere om hverdagen i hjembyen Sheffield i England, og derfor pakker de alle deres ejendele ned, sælger huset og sætter kursen mod den idylliske græske ferieø Kos. Med sig tager de deres to børn, Stephen og Danny på henholdsvis 17 og 11 år.

Den britiske familie nyder fra dag ét deres nye tilværelse i Grækenland. Chris har fået arbejde og bruger hverdagene på at renovere en gammel gård ved landsbyen Iraklise, der ligger et stykke fra Kos by – imens går børnene hjemme sammen med Eddie og nyder de sidste dage af sommerferien.

Hjemme i England bor Chris og Eddies eneste datter, Kerry, endnu. Men heller ikke hun er glad for livet i Englands fjerdestørste by. Hun føler sig ensom og savner sin familie i Grækenland.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lille Ben. Se flere billeder fra sagen øverst i artiklen. Foto: AOP

Derfor vælger Kerry, på det tidspunkt 19 år gammel, også at rykke til Kos. Med sig tager hun sin lille søn, som snart fyldet halvandet år.

Han hedder Ben og er Kerrys et og alt.

Som sine forældre og søskende finder Kerry sig hurtigt til rette på Kos. Hun får arbejde på et hotel, og fremtiden tegner på alle punkter mere lys, end den gjort i mange år.

Men en onsdag eftermiddag ændres alt med ét.

Den 24. juli 1991 spiser Eddie, Chris, Stephen, Danny og lille Ben frokost på den afsidesliggende gård, som Chris arbejder med at renovere. Kerry er på arbejde på hotellet.

Efter frokost leger børnene i området. Lille Ben løber med familiens ord ”ud og ind af huset”. På et tidspunkt beslutter 17-årige Stephen sig for at køre en tur på sin knallert. Lille Ben vil med.

- Nej, udbryder Stephen.

- Gå inden for.

Dette bliver sidste gang, at familien ser noget til lille Ben.

Artiklen fortsætter under billedet...

19-årige Kerry med et avisudklip om sin forsvundne søn. Se flere billeder fra sagen øverst i artiklen. Foto: AOP

Kort tid efter, omkring klokken 14:30 om eftermiddagen, opdager Bens bedsteforældre, Chris og Eddie, at drengen er væk. Først tror de, at han må være løbet efter Stephen og er faret vild. De leder allevegne, men drengen er som sunket i jorden.

Politiet på Kos bliver alarmeret, og familien giver flere billeder af Ben, som politiet kan bruge i deres efterlysning.

Først to dage efter hans forsvinden vælger politiet at underrette lufthavnen på Kos. En kvinde, der arbejder i en af kioskerne i lufthavnen, gør på det tidspunkt politiet opmærksom på, at hun så en dreng - der til forveksling kunne ligne Ben – i lufthavnen den dag, han forsvandt. 

Men da drengen på det tidspunkt ikke var efterlyst, tænkte hun ikke videre over det.

Det er dog ikke kun kvinden i lufthavnen, der mener at have set drengen.

I løbet af det første år er der talrige vidner, der mener, at de har set den lille dreng, men intet fører politiet på rette spor.

I 1996 tror familien endeligt, at der sker noget banebrydende i sagen. Det år mødes Bens bedsteforældre, Eddie og Chris, med en indsat, der mener at have kendskab til, hvor drengen befinder sig. Og den indsatte mener, at Ben stadig er i live.

Ifølge den indsatte, Andonis Bedzois, befinder den lille dreng sig hos en sigøjnerfamilie, og den indsatte fortæller, at han flere gange har set den lille dreng lege med sin egen søn. Helt frem til år 2000 giver Andonis Bedzois flere oplysninger i sagen, men politiet kommer aldrig på sporet af den lille dreng. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Politiets efterforskere besøgte den græske ø Kos i oktober 2012. Se flere billeder fra sagen øverst i artiklen. Foto: AOP

Sigøjner-sporet er ikke det eneste spor, der giver familien håb om at få vished om drengens skæbne.

I 2015 drog det britiske politi – med 18 mand og to sporhunde - til Kos og her begyndte flere dages intenst gravearbejde i det område, hvorfra lille Ben forsvandt.

Håbet var, at området indeholdt spor, der kunne fortælle noget om, hvad der er sket med Ben. Men endnu engang måtte det britiske politi forlade den græske ø uden oplysninger.

Gennem alle årene har Bens mor Kerry fastholdt, at sønnen blev kidnappet og er i live. Hun har flere gange trådt frem på TV – både i hjemlandet England og i Grækenland. Også efterforskerne mener, at Ben måske går rundt derude et sted i dag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ben Needhams mor i 2013. Se flere billeder fra sagen øverst i artiklen. Foto: AOP

Hvis Ben stadig er i live i dag, er han en ung fyr i slutningen af 20'erne. Og derfor beder politiet ikke kun vidner, der mener at have set Ben, om at træde frem. De vil også gerne høre fra unge mænd, der mener, at de kan være Ben.

- Vi vil gerne høre fra alle, der nogensinde har undret sig over, hvor de stammer fra, hvis de slet ikke ligner deres familie, eller hvis der for eksempel ikke findes billeder af dem som børn, udtalte politiet for nyligt.

- Vi vil bede disse om at træde frem.

Kilder: Mirror, The Telegraph og Daily Mail.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close