Kendte5. maj 2017

DrageKongen er færdig - Tør du prøve den?

Djurs Sommerland har bygget en helt ny rutschebane, DrageKongen, og den er klar til åbningen i morgen. Du kan se, hvordan den nye rutschebane er i videoen herover
Piraten, Juvelen, Skatteøen og Thors Hammer leverer allerede hårrejsende oplevelser i Djurs Sommerland, men når Nordens største sommerland i morgen åbner dørene til den nye sæson, så er der endnu en ny rutschebane klar til de mange gæster. DrageKongen er nemlig årets helt store nyhed i Djurs Sommerland.
DrageKongen er med sine 825 meter og topfart på 85 kilometer i timen nemlig Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster. Her er man placeret under skinnerne, så ens fødder hænger og dingler i luften, mens man bliver fragtet de 30 meter op i luften, før det for alvor går ned igen på den 825 meter lange bane.
Den nye rutschebane i Djurs Sommerland er placeret i et helt nyt asiatisk område. Den samlede pris for den nye investering er 90 millioner kroner. I går havde Djurs Sommerland så besøg af 120 testpiloter, der afprøvede DrageKongen, inden det for alvor går løs i sommerlandet fra i morgen. En af dem, der var med i Djurs Sommerland, var Kian Kronvang, der er formand for rutschebaneklubben CoasterClub Denmark. - Den er helt vildt fed. Der sker så mange ting på en gang, så mange fede elementer. Det er virkelig godt, fortalte Kian, da han havde prøvet sin første tur i rutschebanen.
Djurs Sommerland slår dørene op for sommersæsonen i morgen klokken 10.00. Du kan se nogle af de første reaktioner i videoen herunder
Se en gennemgang af nogle af Danmarks bedste rutschebaner i galleriet herunder

Danmarks bedste rutchebaner

Sponsoreret indhold