Annonce
Kendte14 timer siden

DR lukker P3-program: Slut med "Spice"

De to værter Nikkie Niyibigira og Laila Aden Hjortshøj sender "Spice" på P3 for allersidste gang den 21. december 2025
Inden længe er det slut med "Spice" på P3.
Inden længe er det slut med "Spice" på P3.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Hilda Heick om døden: Keld må gerne finde en sød enke

Siden 2022 har Nikkie Niyibigira og Laila Aden Hjortshøj stået i spidsen for "Spice" på P3.

Men den 21. december 2025 sender de to værter for allersidste gang. DR har nemlig valgt at lukke programmet.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Spice" tager udgangspunkt i de to værters eget liv og de mennesker, de møder på deres vej. Her deler de både sladder fra verden omkring dem og giver tips til hverdagen.

Samtidig repræsenterer værterne en gruppe, som P3 ikke tidligere har haft repræsenteret, og netop dét gør dem stolte.

- Vi har været de to første mørke kvinder på P3, og det har været kæmpestort. Vi har været meget stolte af vores arbejde og stolte af at være stemmer, der ikke normalt bliver repræsenteret i mediebilledet, fortæller Laila Aden Hjortshøj, som taler på vegne af dem begge.

Annonce

Til mediet oplyser Susanne Sundstrøm, der er afdelingsleder for P3 Radio, at lukningen af programmet skyldes et ønske om at udvikle nye formater og værter på kanalen.

Hun afviser samtidig, at beslutningen har noget med lyttertallene at gøre.

Selv om "Spice" snart er fortid på P3, er programmet dog ikke endegyldigt slut. De to værter røber nemlig, at de fortsætter sammen på en anden platform - hvilken vil de dog ikke ud med.

Annonce

Sponsoreret indhold