Annonce
Kendte15 timer siden

Hilda Heick om døden: Keld må gerne finde en sød enke

Skulle det ske, at Hilda Heick går bort før sin mand, Keld Heick, har hun givet grønt lys til, at han finder en sød enke
Keld og Hilda spiller deres sidste koncert sammen til februar efter en 45 år lang karriere.
Keld og Hilda spiller deres sidste koncert sammen til februar efter en 45 år lang karriere.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Keld og Hilda Heick taler om døden: Jeg vil dø først

Man kan næsten ikke sige Keld uden også at sige Hilda.

Dansktopparret, der har turneret land og rige rundt sammen, er nærmest uadskillelige. Alligevel har parret forholdt sig til den dag, hvor døden vil skille dem ad.

Det fortæller Hilda Heick og Keld Heick i et stort interview med TV 2.

For 79-årige Hilda er døden ikke et tabu. Faktisk har hun allerede taget hånd om de lavpraktiske detaljer og planlagt sin egen begravelse.

Når dagen kommer, har hun blandt andet besluttet, at hun vil begraves i sin brudekjole.

For Hilda handler den kontrol ikke kun om sig selv, men også om Keld . Derfor har hun også gjort det klart for ham, at han ikke skal stoppe med at leve, hvis nu hun går bort først.

Annonce

- Jeg har sagt til dig: "Du må gerne finde en sød enke, hvis jeg ikke er her". Jeg har da haft forslag til, hvem det kunne være, siger Hilda, mens Keld ryster på hovedet.

I samme interview fortæller Keld da også, at han slet ikke kan forestille sig et liv uden Hilda, og at han håber, han dør først.

Parret har flere gange fortalt, at de begge tror, at det ville være sværest for Keld, hvis han ikke havde sin hustru ved sin side.

Annonce

- Jeg håber, det bliver mig. For jeg kan ikke klare mig uden Hilda. Det kan jeg ikke, fortalte Keld til SE og HØR i sommer, mens Hilda var enig:

- Jeg vil helst ikke undvære ham. Men jeg tror faktisk, jeg klarer mig bedre end Keld. Det er mere i forhold til det praktiske, lød det.

Keld og Hilda fylder begge 80 år i 2026, og de har snart været gift i 58 år.

Parret er i øjeblikket aktuelle i TV 2 Charlie-dokumentar 'Keld og Hilda hånd i hånd'.

Annonce

Sponsoreret indhold