Dødsårsag afsløret: Derfor døde Robert De Niros barnebarn

Han blev fundet død i en stol ved siden af hvidt pulver i en lejlighed i New York.
Nu viser en obduktionsrapport, at den 19-årige dreng døde af en giftig blanding af ulovlige stoffer.
Det skriver Page Six.
Ifølge rapporten havde Leandro De Niro Rodriquez blandt andre stofferne fentanyl, ketamin og kokain i sin krop, da han mistede livet.
I forbindelse med hans død er en 21-årig kvinde ved navn Sophia Marks blevet anholdt i sagen. Politiet mener nemlig, at hun har solgt Leandro de dødelige piller.
Ifølge politiet skulle kvinden derudover have solgt piller til børn helt ned til 15 år.
I kølvandet på det tragiske dødsfald udtalte Robert De Niro sig til Page Six om tabet af sit barnebarn.
- Jeg er dybt ulykkelig over bortgangen af mit elskede barnebarn Leo.
- Vi sætter stor pris på de mange kondelancer. Vi beder nu om privatliv til at sørge over tabet af Leo.