
Robert De Niro ramt af tragedie: 19-årigt barnebarn er død

SENESTE: Sådan døde han
En ufattelig tragedie har ramt Robert De Niro og hans familie. Skuespillerens barnebarn Leandro De Niro Rodriguez er død – blot 19 år gammel.
Det bekræfter moren, Drena Abbott, i et hjerteskærende opslag på Instagram.

– Min smukke søde engel. Jeg har elsket dig mere, end jeg kan beskrive, siden jeg mærkede dig i min mave for første gang. Du har været min glæde, mit hjerte og alt, der nogensinde har været rent og ærligt i mit liv, skriver Drena Abbott i sit opslag, inden hun tilføjer:
– Jeg ved ikke, hvordan jeg skal leve uden dig, men jeg vil forsøge at sprede den kærlighed og det lys, som du fik mig til at føle som din mor.
79-årige Robert De Niro adopterede Drena Abbott under sit ægteskab med Diahnne Abbott.
Skuespilleren har ikke udtalt sig om det tragiske dødsfald. I skrivende stund er det heller ikke kommet frem, hvad 19-årige barnebarn Leandro De Niro Rodriguez er død af.