10-årig ville redde sine kattekillinger: Død af elektrisk stød
Amerikanske Greenlee Marie mistede på tragisk vis livet i lørdags, da hun forsøgte at redde to kattekillinger, der havde gemt sig bag familiens tørretumbler.
Den 10-årige pige fik så voldsomt et elektrisk stød på grund af tørretumblerens ledninger, at hendes liv ikke stod til at redde.
Hendes sørgende familie har nu oprettet en GoFundMe-side, hvor de samler penge ind til at hjælpe nødstedte dyr – en sag der stod den unge pige meget nær.
Heltemodig hund redder ejer fra slange-bid
10-årige Greenlee døde, da hun ville hjælpe to små killinger, der sad bag familiens tørretumbler. Foto: Privat
Kattekilling misser bil med et knurhår, men så kommer dens redningsmand
Billede går verden rundt: Går katten op eller ned?
- Hele livet nød hun at hjælpe dem, der havde brug for det, og hun drømte om at blive en dyrlæge og redde dyr i nød.
- Hun var sådan et lys i denne verden, og alle hun mødte, blev forelsket i hende. Hun havde mere medfølelse for levende ting i sine 10 år, end nogle når at opleve gennem et helt liv, fortæller hendes sørgende mor, Shelby.
Familien, der bor i Texas, havde angiveligt klaget over problemer med el-forbindelsen i hjemmet, men det er ifølge amerikansk politi stadig for tidligt at konkludere, hvordan den tragiske strømulykke kunne finde sted.