Ditte Okman så vanvittig ud efter øjenlågsoperation: - Min datter brød ud i gråd

LÆS OGSÅ: Julia Sofia og Mark Abildhauge udskyder bryllup
Hun havde allerede fået opereret øjenlågene en gang og vidste, hvad hun gik ind til.
Men det vidste Ditte Okmans datter Betty ikke.
Og podcastdronningens arving blev noget forskrækket, da hun så sin mor efter operationen, fortalte Okman, da SE og HØR mødte hende på Folkemødet i sidste uge.
- Jeg så fuldstændig sindssyg ud. Min datter begyndte at græde, da hun så mig, fortalte Ditte, der måtte garantere sit barn, at hun kom til at se normal ud igen.
- Jeg var sådan ”Betty, det bliver godt igen. Jeg lover det. Det gør ikke ondt, og jeg bliver normal”. Så gik der vel en time, så kom hun ind igen, og så begyndte hun bare at græde igen, lød det med et grin.
”Det, vi taler om”-værten forklarede, at øjenlågene ikke voldte hende ”rigtige problemer”, og at hun betalte operationen af egen lomme.
- Det var bare kosmetisk. Jeg synes bare, jeg så så træt ud, og så tænkte jeg: ”Nu får jeg bare gjort noget ved det”.
Den skarpe Ditte Okman-følger har måske også bemærket, at hun har båret solbriller i radiostudiet i en periode, mens operationsarrene helede.
Nu er de omsider så gode som nye.
- Det var frygteligt, men nu er det godt. Jeg håber ikke, hun bliver traumatiseret, sagde hun med et grin om datteren.
Du kan se alle billederne fra Folkemødet i galleriet herunder: