KendteI går

Julia Sofia og Mark Abildhauge når det ikke i år: Udsætter bryllup

Fitnesseksperten og youtuberen har længe haft svært ved at se, hvordan et bryllup kunne nås i år, og derfor er planerne rykket til næste sommer for nu
Mark Abildhauge er kun på Folkemødet torsdag, da han fredag skal på Heartland med sin forlovede.
Mark Abildhauge er kun på Folkemødet torsdag, da han fredag skal på Heartland med sin forlovede.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Mark Abildhauge vil have børn: Det er mit største ønske

Da Mark Abildhauge i maj 2024 gik på knæ og fik et ”ja” fra Julia Sofia, var det planen, at et bryllup skulle stå et år senere.

Det sker dog på ingen måde, hvilket Mark Abildhauge fortæller til SE og HØR torsdag på årets Folkemøde.

- Det skulle jo have været nu, men vi rykker det, da husprojektet fylder ret meget. Både økonomisk og tidsmæssigt.

- Måske i sommeren 2026. Det er tanken, siger han.

Parret har tidligere sået tvivl om, hvorvidt et bryllup kunne blive stablet på benene i år.

Træningseksperten er taget til Bornholm for at medvirke i en sundhedssnak arrangeret af BFA Transport, Service, Turisme og Jord til Bord.

Med sig skulle han have haft sin bedre halvdel, men hun blev forhindret.

I stedet tager han allerede i morgen til Fyn, hvor han møder Julia Sofia på Heartland Festival, hvor de sammen skal se det band, som spillede, da han sidste år friede.

Danish Beauty AwardsDato: 25.4.2025Sted: Tivoli Congress CenterJournalist: Laura Dalgård Hansen og Jan KörnerFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Julia Sofia og Mark Abildhauge mødte hinanden i 2022 gennem fælles venner.
 Foto: Martin Høien

Bygger eget hus

Det forlovede par havde nærmest skrevet under på en købsaftale til et hus i fjor, da drømmegrunden pludselig dukkede op.

Derfor blev planerne om et hjem lavet om. I stedet for at købe et færdiglavet hus, besluttede de at bygge deres egen bolig tæt på vandet i Greve.

Her er det planen at stifte familie, men først skal drømmen om et orangeri indfries.

Læs mere om det her.

Sponsoreret indhold