Kendte28. oktober 2018

Gys og gisp! Disse UHYGGELIGE film bygger på sand historie

Gyserfilm er måske ikke så urealistiske, som du håbede. SE og HØR har her samlet en liste over en række uhyggelige film, der alle bygger på en sand historie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uhyggelige_film.jpg

Er du én af dem, der konstant er ved at få hjertestop, hver gang du ser en uhyggelig film?

Så er du nok også én af dem, der gang efter gang beroliger dig selv med ordene "Pyhha… det er jo bare film. Det er jo ikke sket i virkeligheden"?

Men desværre må vi skuffe og skræmme dig her - for filmene i denne artikel er ikke bare uhyggelige. De er også bygget på en sand historie. Gisp!

Hollywood behøves nemlig ikke digte den ene uhyggelige historie efter den anden. Nogle gange er det nok bare at kigge i historiebøgerne.

Se nu blot denne liste over uhyggelige film, der alle bygger på en sand historie. Tør du læse med?

https://imgix.seoghoer.dk/texas.jpg

Da "The Texas Chainsaw Massacre" (på dansk Motorsavsmassakren) udkom i 1974, var der nok ikke mange, der havde forestillet sig, at den skræmmende gyser var inspireret af en virkelig historie.

Ikke desto mindre er morderen i gyseren, Leatherface, baseret på den virkelige seriemorder Ed Gein, som havde hele ni masker lavet af menneskehud, da han blev anholdt.

https://imgix.seoghoer.dk/excor.jpg

"The Exorcism of Emily Rose" (på dansk "Besat") er fra 2005, men den sande historie stammer fra 1968 og handler om den tyske pige Anneliese Michel.

Den 16-årige pige var ifølge en præst besat af selveste Djævelen, og præsten brugte hele 10 måneder på sin djævleuddrivelse. Hendes vanvittige historie blev oprullet i Hollywood-filmen, der skræmte livet af tusinder, efter at den udkom i 2005.

https://imgix.seoghoer.dk/conjuring.jpg

"The Conjuring" (på dansk "Nattens Dæmoner"), 2013.

I filmen møder vi to passionerede paranormale efterforskere. James Wans uhyggelige film fra 2013 er baseret på de virkelige efterforskere Ed og Lorraine Warren.

Ed og Lorraine Warren undersøgte i deres karriere 10.000 tilfælde af mulige paranormale begivenheder, og mødte ifølge dem selv det mest rædselsfulde tilfælde i Perron-familiens hus - det er netop også denne familie, som gyserfilmen "The Conjuring" omhandler.

https://imgix.seoghoer.dk/eileen.jpg

"Open Water" er muligvis ikke en gyser, men filmen fra 2013 er ikke desto mindre én, der får hårene til at rejse sig. Filmen handler om det lykkelige ægtepar Susan og Daniel, hvis drømmeferie ender som et sandt mareridt - de bliver under en dykketur glemt på åbent hav.

Filmen bygger på den sande historie om det amerikanske ægtepar Tom og Eileen Lonergan, der i januar 1998 tog på en dykkertur til Great Barrier Reef. Det unge par blev efterladt på det åbne hav, og der gik to dage, før dykkerfirmaet opdagede, at parret manglede. En stor redningsaktion blev igangsat, men parret blev aldrig fundet. Toms redningsvest blev senere fundet. Du kan læse eller genlæse hele det frygtelige mysterium her.

Sponsoreret indhold