Disney sender rørende hyldest til Cameron Boyce

Cameron Boyce blev blot 20 år gammel.

Cameron Boyce blev blot 20 år gammel.

Foto: MEGA

Det kom som et chok for hele verden, da den blot 20-årige skuespiller Cameron Boyce døde i starten af juli.

I går havde en af hans sidste film, "Descendants 3", så premiere på Disney Channel.

I den forbindelse sendte Disney en rørende hyldest til den unge skuespiller, der døde alt for tidligt.

Disney valgte nemlig at dedikere filmen til Cameron Boyce, og så sendte de en to minutter lang hyldest til stjernen. 

- Du betyder alt for os, skriver Disney blandt andet i en den to minutter lange video, hvor man ser tilbage på nogle af hans karrieres højdepunkter.

Det er både klip fra nogle af de produktioner, han har været en del af, men der er også private optagelser med i den rørende hyldest. 

Artiklen fortsætter efter videoen 

- Alt det, du er... Hvert eneste smil, hvert eneste grin, hver eneste dans, hvert eneste kram, hvert eneste øjeblik, alle dem du berørte... Du betyder alt for os, skriver Disney Channel også i videoen.

Cameron Boyces pludselige død i en alder af blot 20 år sendte chokbølger gennem underholdningsverdenen - og blandt hans tusindvis af fans verden over.

Han blev fundet død i sin seng lørdag den 6. juli. Få dage efter det tragiske dødsfald kom retsmedicineren så med den første officielle udtalelse.

Det var et epileptisk anfald, der tog livet af den unge Disney-stjerne. Da ambulanceredderne ankom til hans hjem i Los Angeles, var der da heller ikke noget, de kunne stille op.

Han blev erklæret død på stedet klokken 14.35.

Cameron Boyce indledte sin skuespilkarriere hos Disney, da han var blot 11 år gammel. Siden nåede han at medvirke i blandt andet "Shake it Up," "Austin and Ally", “Jessie” og "Good Luck Charlie".

 

Siden hans død er det strømmet ind med kondolencer fra store stjerner – blandt andre Adam Sandler og Michelle Obama. Begge nåede at arbejde sammen med den unge stjerne.

Køb et abonnement på SE og HØR her! 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close