Kendte26. marts 2024

Diddys hjem ransaget: Nu reagerer Cassie og 50 Cent

Efter at føderale agenter ransagede to ejendomme ejet af den sexanklagede-rapper, deler ekskæresten Cassie og 50 Cent deres tanker
Diddy og Cassie var sammen i 13 år. 
Diddy og Cassie var sammen i 13 år.
 Foto: zz/XPX/STAR MAX/IPx

LÆS OGSÅ: Diddy får ransaget hjem efter anklager om seksuelle overgreb

Mandag fik rapperen Sean Combs, også kendt som Puff Daddy eller P. Diddy, ransaget sine hjem i Miami og Los Angeles af de amerikanske myndigheder.

Det skete i kølvandet på en række civile søgsmål og alvorlige anklager om blandt andet seksuelle overgreb og våbendistribution.

Fordærvet adfærd

I midten af november sidste år blev Diddy sagsøgt for voldtægt af sin ekskæreste, Casandra Elizabeth Ventura, bedst kendt som Cassie. Nu har den 37-årige sangerinde så udsendt en erklæring vedrørende ransagningerne gennem sin advokat:

- Vi vil altid støtte retshåndhævelsen, når den søger at retsforfølge dem, der har overtrådt loven.

- Forhåbentlig er dette begyndelsen på en proces, der vil holde Mr. Combs ansvarlig for hans fordærvede adfærd, siger Cassies advokat, Douglas Wigdor, til Page Six.

Udtalelsen kommer blot fire måneder efter, at den 37-årige sangerinde anklagede den 54-årige rapper for voldtægt, menneskesmugling og misbrug i en eksplosiv retssag.

På trods af, at parterne indgik forlig, har mange mennesker siden stået frem med deres egne foruroligende beskyldninger mod Diddy.

Børnene i håndjern

50 Cent er som bekendt ikke bleg for at lægge sig ud med alverdens kendisser. Særligt ikke, når det kommer til rapkollegaerne.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-26/20230701-160424-2-1920x1280we.jpg
Curtis James Jackson aka 50 Cent er aldrig bleg for at ytre sin mening.
 Foto: BERTRAND LANGLOIS/Ritzau Scanpix

Han har tidligere haft riven ude efter Jay Z, Nas og yndlingsofferet Ja Rule. Nu er turen så kommet til Diddy. Eller det vil sige, at Candyshop-rapperen egentlig bare puster nyt liv i deres mangeårige fejde:

"S--t just got real. Fed's (føderale myndigheder, red.) i alle tremmesengene, for fanden, selv børnene er lagt i håndjern, skrev han i et opslag på Instagram, som dog siden er blevet slettet fra platformen.

På billederne kan man se, hvordan Diddys sønner, Justin og King Combs, bliver lagt i håndjern nær hans ejendom i Beverly Hills, ifølge Page Six .

Opslaget er dog stadig - med en lidt anden ordlyd - at finde på rapperens X-konto.

Sean "Diddy" Combs blev mandag observeret, mens han rastløst gik op og ned uden for Miami-Opa Locka Executive Airport.

Myndighederne i lufthavnen, som bruges af rige med eget privatfly, nægtede ifølge flere amerikanske medier at give ham lov til at rejse. Måske i et forsøg på at stoppe en mulig flugt ud af landet. Det kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold