Kendte17. marts 2019

Diane Kruger viser vild krop få måneder efter fødsel

Diane Kruger er tilbage i kampform
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega317478_001.jpg
 Foto: MEGA

Det er blot fire måneder siden, at 42-årige Diane Kruger blev mor for første gang til sit og skuespillerkollegaen Norman Reedus' barn.

Siden har hun været i intensiv træning for at komme tilbage i form. Den veltrænede krop viser hun frem på Instagram.

- Blærer jeg mig? Fuck ja. Fordi det har været hårdt at arbejdet at få mine mavemuskler tilbage. Jeg troede ikke, at det var muligt, efter at have født en baby, skriver Diane til sit bille og fortsætter:

- Og slet ikke min alder. Jeg har ikke en træner, men jeg har været fast besluttet på at få min gamle krop tilbage.

Artiklen fortsætter efter billedet

Skuespilleren slår samtidig fast, at hun primært har gjort det for sin egen skyld, men også lidt for kæresten, Norman Reedus'.

- Kvindekroppen er fantastisk, skriver Diane yderligere.

Diane Kruger har siden 2016 dannet par med "The Walking Dead"-stjernen Norman Reedus, 49.

Før det dannede hun i et årti par med "Dawson's Creek"-stjernen Joshua Jacksom. Parret blev aldrig gift og fik heller ikke børn sammen.

Det er Diane og Normans første barn sammen. Han har desuden sønnen Mingus på 19 fra forholdet med den danske supermodel Helena Christensen.

Både Diane og Norman går meget stille med dørene, når det kommer til deres privatliv.

Derfor har parret heller ikke vist billeder af deres lille datter, ligesom de gør alt for, at hun ikke skal ende i diverse medier.

Da Diane tidligere i år blev fanget af en fotograf på en café, sendte hun en bøn ud på de sociale medier, om at man skulle lade hendes datter være i fred.

- Kære fans, kære ikke-fans, kære paparazzi og alle med en samvittighed. Vi er lige blevet tagget i de her paparazzibilleder af vores datter og jeg. Disse billeder blev taget uden samtykke, og de udstiller en sårbar og uskyldig baby, skrev ”Inglorious Bastards”-skuespilleren, hvis datter kom til verden i november måned, og fortsatte med sin bøn:

- Vi forstår at nogle mennesker gerne vil se billeder af vores datter, men vi som forældre ønsker intet andet end at lade vores datter vokse op privat i sikkerhed. Jeg og Norman Reedus vil venligst bede jer om ikke at resposte disse billeder, og hjælpe os med at opnår det mål. Hvem end der allerede har postet dem, please tag dem ned. Please sæt dig i vores sted. Vi er bare ligesom alle andre forældre, der ønsker det bedste for vores barn. Tak for jeres støtte.

Sponsoreret indhold