Kendte16. oktober 2019

Det ser du ikke på tv: Bagedyst-stjerne gravid under optagelserne

Årets ”Bagedyst”-deltager Rikke Baun Plougmann har en sød hemmelighed i ovnen. Hun er nemlig gravid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0347218.jpg
 (Foto: DR)

Årets ”Bagedyst”-deltager Rikke Baun Plougmann troede i første omgang, at de ekstra kilo på badevægten skyldtes alle de søde smagsprøver, der røg ned under optagelserne.

Men der var faktisk en sød årsag til, at ”Bagedyst”-deltageren tog på under optagelserne af det populære bageprogram på Clausholm Slot. Hun havde nemlig en kage i ovnen.

Det fortæller Rikke til SE og HØR:

Fandt først ud af, at hun var gravid i starten af juli efter bagedysten var færdigoptaget:

- Jeg anede det virkelig ikke. Jeg havde hovedet fyldt så meget med bagedyst og mit job som revisor, at jeg intet opdagede. Så var der lige pludselig plads til, at jeg kunne tænke på noget andet, og så opdagede jeg, at jeg var gravid. Det havde jeg så været under optagelserne.

- Mit gæt er, at jeg er blevet gravid lige inden eller lige i starten af optagelserne der i april.

- Jeg led heldigvis hverken af kvalme eller mega træthed. Hvis jeg var lidt træt, tænkte jeg jo, at det skyldtes alle de ting, jeg havde gang i.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0345430.jpg
 (Foto: DR)

31-årige Rikke er revisor, glad for kager - og snart mor til to. Foto: DR

Den kageglade revisor har termin til januar, og hun venter en lille datter.

I forvejen har hun og ægtefællen Steffen sønnen Holger på to år.

De har allerede planlagt, at den lille ny skal have navnet Solvej.

- Vi kunne bare mærke, at det var det rigtige. Det er et sødt navn, og det passer godt til vores søn, som jo hedder Holger, siger den bageglade Rikke til SE og HØR.

Sponsoreret indhold