Kendte1. august 2020

Det her bliver Naya Riveras sidste tv-optræden

Den afdøde "Glee"-stjernes sidste gang på tv bliver på Netflix
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Skuespillerinden Naya Rivera, der på tragisk vis mistede livet i en drukneulykke den 8. juli, vil for en sidste gang dukke op på tv.

Det sker, når Netflix har premiere på et afsnit af realityprogrammet "Sugar Rush", hvor Naya Rivera medvirker som gæst.

"Glee"-stjernen indspillede afsnittet som gæstedommer i programmet tilbage i februar et par uger før al produktion blev standset grundet coronavirus.

Episoden blev optaget i Los Angeles sammen med showets vært Hunter March og de professionelle kokke og dommere Candace Nelson og Adriano Zumbo. Det var den sidste ting, Rivera optog, inden coronapandemien fik sat Hollywood på midlertidig pause.

Det skriver Deadline.

Producenterne bag programmet har eftersigende haft svært ved at beslutte sig for, hvad man skulle stille op med de optagelser, Naya Rivera medvirker i, men efter flere samtaler med Riveras manager, Gladys Gonzalez, og hendes familie, har man besluttet at vise optagelserne.

"Sugar Rush"-afsnittet med Naya Rivera får premiere på det amerikanske Netflix fredag.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200714-010519-6-1920x1920we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Naya Rivera med sønnen. (Foto: MEGA)

Det er uvist, hvor længe danske streamingseere skal vente på, at tredje sæson af bagedystprogrammet på steroider får premiere herhjemme.

Den 33-årige skuespillerinde blev fredag den 24. juli begravet på den berømte Forest Lawn Memorial Park-kirkegård i Los Angeles.

Stjernen mistede livet i en tragisk drukneulykke, der fandt sted på søen Lake Piru, hvor hun var taget ud for at sejle sammen med sin fire-årige søn.

Efter fem dages eftersøgning fandt dykkere hendes lig og kort tid efter blev det konstateret, at hun var druknet og døde inden for få minutter.

Sagens efterforskere kunne desuden fortælle, at deres teori var, at Naya Rivera døde i et tragisk forsøg på at redde sig selv og sin søn, efter den båd, de havde badet fra, var drevet væk fra dem grundet strømme i søen.

"Glee"-stjernen formåede i den forbindelse at redde sin søn tilbage og få ham skubbet op i båden, men havde ikke kræfter nok til også at redde sig selv.

Sponsoreret indhold