Det har Rasmus Tantholdt lovet Natasja Crone og sin søn: - Det er meget vigtigt for mig

LÆS OGSÅ: Her var jeg første gang bekymret for Rasmus
Tragedierne står i kø i Rasmus Tantholdts professionelle liv.
Det kan næsten ikke være anderledes, når man som ham har valgt at være øjenvidne i nogle af verdens mest blodige konflikter.
I det forgangne år har krigen i Ukraine fyldt det meste for Tantholdt. Og det har betydet livsfarlige situationer, der har kostet flere af hans journalistiske venner livet.
Men uanset hvilken breddegrad han går i dækning på, så har TV 2-stjernen lovet kæresten Natasja Crone og sin 18-årige søn, Emil, en meget bestemt ting: De skal ALTID kunne få fat i ham.
- Det er meget vigtigt for mig, siger han i et større interview med femina.
- Natastja taler jeg med flere gange hver eneste dag. Fordi det er vigtigt, at vi ikke lever to forskellige liv, at vores liv er flettet sammen - ellers bliver kontrasterne for store, når jeg kommer hjem.
Samtalerne handler derfor ofte om ganske jordnære ting.
Om alt hvad der sker i et normalt liv, som Rasmus Tantholdt sjældent får mulighed for at leve, mens han er væk.
Heldigvis har familien ofte glæde af ham under deres fælles tag i hjemmet ved Trørød Sø. For hver gang han har arbejdet 10 dage ude, giver TV 2 ham 20 dages fri.
Du kan læse hele interviewet her.