Kendte28. december 2022

Natasja Crone afslører: Her var jeg første gang bekymret for Rasmus

2022 har været et heftigt år med kriser og konflikter, og det har været lige lovligt meget for tv-værten Natasja Crone
Natasja Crone var for første gang bekymret for sin kæreste Rasmus Tantholdt, da han tog til Ukraine.
Natasja Crone var for første gang bekymret for sin kæreste Rasmus Tantholdt, da han tog til Ukraine.
 Foto: Hanne Juul

2022 blev året, hvor den ene krisen afløste den anden.

Krigen i Ukraine afløste coronakrisen, og mens den stadig er i gang, ramte energikrisen os som en hammer.

Og det mange kriser har været lige lovligt meget for TV 2-værten Natasja Crone, der til dagligt danner par med TV 2-kollegaen og korrespondenten Rasmus Tantholdt.

– Jeg tror ikke, jeg er alene om, at jeg havde glædet mig til det her år, fordi corona var slut, og vi skulle begynde at bekymre os lidt mindre. Og så bang!, så starter året med en krig, fortæller nyhedsværten i TV 2-programmet "Alletiders juleshow", som hun var vært på sammen med Peter Mygind.

Kæresten Rasmus Tantholdt er en af Danmarks mest kendte korrespondenter, og han er ofte i nærområderne, når krigen bryder ud.

Og det var heller ikke anderledes, da krigen i Ukraine i februar og marts brød ud. Da var Natasja Crone for første gang rigtig bekymret for sin kæreste.

– Nu er jeg ikke længere særligt bekymret, når han tager til Ukraine, må jeg indrømme. Men det var jeg i februar og marts, erindrer hun.

Årsagen til bekymringen var Rusland og Vladimir Putins uforudsigelighed. Ingen vidste om han kunne finde på at bruge atomvåben i Ukraine.

Når parret skal tilbringe lang tid fra hinanden, er det vigtig for dem at tale i telefon sammen, og det hjalp også meget for de to TV 2-journalister, da Rasmus Tantholdt var i Ukraine.

Natasja Crone håber på et 2023, hvor der er tid til at trække vejret lidt mere. Hun behøver ikke komplet ro, men hun håber på fred og stabilitet, og at vi kan komme ud af den kollektive krisestemning snart.

Sponsoreret indhold