Kendte13. februar 2023

Det dramatiske brud fortsætter: Megan Fox sender stikpille til Machine Gun Kelly

Megan Fox er en barsk ekskæreste. Det beviser hendes seneste drama på Instagram, hvor hun får sendt adskillige stikpiller i retning af Machine Gun Kelly
Megan Fox har fundet slettelakken og stikpillerne frem.
Megan Fox har fundet slettelakken og stikpillerne frem.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Megan Fox sletter alle billeder af kæresten og brænder brev

Der er i den grad drama i Fox-land!

Lige nu florerer der nemlig intense rygter om, at forholdet mellem den 36-årige Megan Fox og den 32-årige Machine Gun Kelly er forbi.

Efter at have haft godt gang i slettelakken på sin Instagram-profil og slettet alle billeder af MGK, har "Jennifers Body"-skuespillerinden taget det skridtet videre.

De fleste fans af Machine Gun Kelly ved, at han længe har haft en voldsom beef kørende med mesterrapperen Eminem, som flere gange har skudt med skarpt efter Fox-kæresten.

Så hvad gør man, hvis man på en passiv aggressiv måde gerne vil svine sin eks?

Man følger da bare hans største fjende. Og således valgte Megan Fox at tildele Eminem et follow på Instagram. Noget, der ikke så overraskende fik hendes fans til at slå sig på lårerne af grin.

Er det Sophies skyld?

Bruddet mellem Fox og MGK har sat gang i massive spekulationer om, hvorfor det mon er, at de er gået fra hinanden.

På Instagram gættede en følger, at det måtte dreje sig om, at MGK var kommet lidt for tæt på sin guitarist, Sophie Lloyd. Eller er det Megan, der har leget med Sophie? Det nåede skuespillerinden at svare på, inden hun valgte at deaktivere hele sin profil.

- Måske har jeg været sammen med Sophie?, lød det fra Megan Fox i kommentarsporet.

Der blev i første omgang pustet liv i dramaet, da "Transformers"-stjernen valgte at slette alle billeder af sin musikerforlovede.

Det stoppede dog ikke med slettelakken på Instagram, for Megan Fox valgte også at dele et opslag, hvor hun i en video brændte det, der så ud til at være både en taske og et brev med et dertilhørende Beyoncé-citat.

- You can taste the dishonesty / It's all over your breath (på dansk: Man kan smage uærligheden / Det fylder dit åndedræt).

Citatet er fra Beyoncé-nummeret "Pray You Catch Me" fra 2016. Et nummer, der eftersigende handler om Jay Z's affære.

Hverken Machine Gun Kelly eller Megan Fox har endnu officielt bekræftet, at de rent faktisk er gået fra hinanden.
Hverken Machine Gun Kelly eller Megan Fox har endnu officielt bekræftet, at de rent faktisk er gået fra hinanden.
 Foto: Rb/AP/Ritzau Scanpix

Machine Gun Kelly har endnu ikke slettet sine billeder af Megan Fox.

Det potentielle ekspar mødte hinanden under indspilningerne af filmen "Midnight in the Switchgrass".

Megan Fox har tidligere været gift med skuespilleren Brian Austin Green fra 2010 til 2021. De har sammen tre sønner, Noah, Bodhi og Journey.

Sponsoreret indhold