Kendte3. juli 2021

Derfor tror vi på Hjulmand: Den store leder

Rosen regner ned over landstræneren, som helt har forvandlet Danmarks forhold til de 11 udvalgte på grønsværen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hjulmand.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Men trods det lidet imponerende cv i forhold til tidligere kapaciteter på posten har jyden taget hele Danmark med storm, og specielt under EM-slutrundens op- og nedture har Hjulmand indtaget tronen som Danmarks lederskikkelse nummer et.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hjulmand_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Den tidligere danske mester med FC Nordsjælland har på alle måder været manden i midten i de seneste uger. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Kasper Hjulmand har fået et kolossalt gennembrud som en samlende skikkelse. Ikke bare for fodboldverdenen, men nærmest for hele Danmark i de sidste tre uger. Hans menneskelige egenskaber er jo fantastiske. Han har en evne til at være seriøs, fattet og empatisk uden at være klynkende eller at få det til at handle om hans egne følelser. Og på den måde har han været en fantastisk formidler af noget, vi alle sammen har set og været enormt bange for og chokerede over, fortæller kommunikationsekspert Henrik Byager med henvisning til Hjulmands håndtering af Christians Eriksens hjertestop i åbningskampen mod Finland.

Moderne leder

Privat bor Kasper Hjulmand i Allerød med sin kone Vibeke, og parret har tre børn, Marcus, 22, Mikkel, 19, og Liva, 12.

Med andre ord et traditionelt familieliv, men på grønsværen er hans stil hypermoderne, lyder det fra Henrik Byager.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hjulmand_5_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Også det internationale fodboldforbund, UEFA, har fået Hjulmands ærlige stil at føle.
Først lod han forbundet vide, at det var en fejl at spille videre efter Eriksens hjertestop, og senest ristede han UEFA for at forbyde regnbuefarver på Allianz Stadion i München. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Han formår at favne alle de følelser, han ved, spillerne har haft. Sige det er okay, bearbejde dem og dele dem med os. Det er ikke farligt eller forbudt at snakke følelser, og nu lever vi med landsholdet i medgang og modgang. Deres sejre, chok og enorme rutsjebaneture lever vi med i, og derfor står vi alle med en følelse af, at vi kender Kasper Hjulmand rigtig godt, og vi synes, at landsholdet er i de bedst tænkelige hænder. Det er jo en fantastisk præstation, lyder det anerkendende.

Som sendt fra himlen

Hjulmand stoppede selv sin aktive fodboldkarriere i 1998, da han var bare 26 år gammel, fordi hans knæ havde fået nok efter syv operationer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hjulmand_4.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Sådan!!
Efter sejren over Rusland kunne Danmark og Hjulmand for alvor juble sammen, da de var klar til 1/8-finalen mod Wales. (Foto: Ritzau Scanpix)

Dengang hed landstræneren Bo Johansson, og senere kom Morten Olsen til og sad på tronen i 15 år.

Specielt forskellen mellem Hjulmand og Morten Olsen giver et billede af, hvilken forvandling landsholdet og Danmarks forhold til de udvalgte 11 har været igennem siden Kasper Hjulmand trådte til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hjulmand_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Selv modstanderne kan ikke få nok af Danmarks succestræner. Her er det Belgiens brølstærke angriber – og klubkammerat med Christian Eriksen – Romelu Lukaku, 28, som giver Hjulmand en bamsekrammer. (Foto: Ritzau Scanpix)

Ifølge Henrik Byager var landsholdet under specielt Morten Olsen et kontrolregime, og der var en paranoid, konfliktagtig stemning mellem pressen, landsholdet og træneren. Olsen hakkede hele tiden på pressen og syntes ikke, de forstod nok, og spillerne sagde ingenting.

Og nu midt i en coronatid, hvor vi har allermest brug for det, kom den usandsynlige samlingsfigur som sendt fra himlen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hjulmand_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Det plejer at være spillerne, der løber ud til hyldest i Parken, men nu vil publikum også have Hjulmand. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Hjulmand er den helt rigtige mand på det helt rigtige tidspunkt. Hans formel for succes er, at det er landets hold. At vi lever med dem og kender dem. Kommer med ind i deres overvejelser og smerter og sejre. Den ånd har han skabt, og det var det helt rigtige. Det så vi også, da de blev testet på liv og død. Vi lever allerede i en myte, lyder det fra pr-ekspert Henrik Byager.

Sponsoreret indhold