Kendte 1. august

Derfor skal Mascha Vang giftes på en tirsdag

SE og HØR klæder dig på til Mascha Vangs bryllup. Her er alt, hvad du skal vide før den store dag - blandt andet hvorfor hun ikke skal giftes på en lørdag
43-årige Mascha Vang har fået ordnet hår negle og bryster. Nu er hun klar til at blive gift med Troels ved et stort anlagt slotsbryllup i Nyborg i morgen, tirsdag. 

43-årige Mascha Vang har fået ordnet hår negle og bryster. Nu er hun klar til at blive gift med Troels ved et stort anlagt slotsbryllup i Nyborg i morgen, tirsdag. 

Foto: Gregers Overvad

Klokken 11.30 bimler kirkeklokkerne i Holckenhavn Slotskirke, når Mascha Vang i morgen, tirsdag, går op ad kirkegulvet og endelig bliver smedet sammen med Troels Krohn Dehli.

Og der bliver ikke sparet på noget, når frøken Vang bliver til fru, for efter eget udsagn har brylluppet kostet parret en årsløn.

 

Et slotsbryllup, der er en kongelig værdig, løber naturligvis op. Og Mascha har desuden fået kreeret hele tre brudekjoler hos Panayotis Couture af den spanske designer Alejandro Resta - og den sidste fitting foregik endda i Valencia.

- Der er en vielseskjole, en brudekjole og en kjole til midnat. Jeg havde regnet med i en alder af 43, at jeg havde været igennem en tre-fire ægteskaber, så når jeg skal giftes så sent, så skal vi altså nogle kjoler igennem. Nu kan vi lige så godt få vinget noget af det af, sagde hun til SE og HØR til premieren på ”Top Gun” i maj.

 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

At den store dag falder en tirsdag, er noget atypisk, men der er naturligvis en god forklaring.  Holckenhavn Slot var booket hver weekend et par år frem. Dog havde slottet fået et afbud, men i den weekend kunne Maschas ”Vild med dans”-mand Thomas Evers Poulsen ikke – og han har fået rollen som toastmaster.

- Den dato er også månedens værste for min cyklus samt migrænegaranti, fortalte Mascha, som hurtigt fik øje på alle fordelene ved at holde kærlighedsfesten på en hverdag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Brysterne er blevet fikset og tænderne rettet forud for den store dag. 

(Foto: Mikael Rieck)

For i hverdagene er det nemmere at vælge og vrage mellem DJ, makeupartist, konditor og fotograf. Udover, at parret synes datoen 02.08.2022 er flot, har de valgt den af strategiske årsager.

- Af de hverdage, vi kunne vælge, valgte vi dagen lige inden Smukfest, fordi mange af vores gæster skal dertil, og vi tænkte, de derfor ikke var udenlands, samt at de nok havde taget fri den uge og havde fået afsat børn alligevel. Så er vores fest en fin opvarmning dertil.

Sådan mødtes de

Dermed går bryllupsrejsen også til Smukfest. Hvilket binder en fin sløjfe på kærlighedshistorien, for det var netop på Smukfest, Mascha så Troels første gang. Ikke i virkeligheden, men blot på et billede …  

Det var en dedikeret følger, som mente, at hendes mands kollega ville passe perfekt til Mascha og derfor forsøgte at afsætte jagerpiloten til den populære influencer, da de begge befandt sig på Smukfest. 

 

De mødtes dog aldrig på Smukfest, for Mascha slog det hen, indtil den meget insisterende følger igen skrev fem måneder senere. Denne gang valgte Mascha at lade sig sætte op med jagerpiloten.

I lang tid skrev de sammen, før de mødtes til frokost hjemme hos Troels på første date. En date, der lyder lidt som kærlighed ved første blik.

- Jeg husker, at vi mødtes til frokost hjemme hos mig, og jeg var, for en sjælden gang skyld, mundlam da jeg åbnede døren, og hun stod der på mit dørtrin og var blændende smuk. Altså, Mascha er ret god til at se fantastisk ud på billeder, bevares.

- Og der havde jo ikke ligefrem været mangel på nydelige billeder i vores skriverier sammen eller på internettet for den sags skyld, men jeg blev dog stadig total paf, da vi endelig stod ansigt til ansigt, afslørede Troels i 2020.

På anden date inviterede Mascha sin nye flirt på Falkenberg Spa i Sverige, og her gik det op for Troels, at han var forelsket i Mascha. I morgen bliver de gift.

Friede under "Vild med dans"

Mascha afslørede frieriet i slutningen af december efter at have holdt på den søde hemmelighed et par måneder. For allerede i oktober havde Troels været på knæ og stillet det nervepirrende spørgsmål.

Det skete under ”Vild med dans”, hvor Maschas helt klare mål var at klare den med i det store ”Knæk Cancer”-show, som danses på Det kongelige teater.

Mascha Vang har dannet par med jagerpiloten siden 2018, og nu er de klar til at putte ringe på hinandens fingre. 

Foto: Mikael Rieck

Det nåede hun, og det var her, han faldt på knæ.

- Han friede på Det Kgl. Teater, hvor vi havde danset “Vild med dans”, og da vi så var færdige, gik jeg ind i vores backstage. Jeg kan ikke huske, hvad han sagde. Men jeg sagde da ja, fortalte hun efterfølgende til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Hver gang jeg går forbi det kongelige teaters gamle scene, vil jeg være fyldt med minder fra en helt særlig aften, jeg aldrig glemmer.

I morgen kan hun føje endnu en uforglemmelig dag til samlingen. SE og HØR er med, når Mascha og Troels bliver gift, og du kan læse alt om brylluppet på sh.dk.

Sponsoreret indhold