Kendte 30. december 2021

Se billedet: Mascha Vang skal giftes

Kirkeklokkerne ringer hos Mascha Vang og kæresten Troels - de skal nemlig giftes
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Året har budt på mange store (og desværre også ret ulækre) oplevelser for Mascha Vang. 

Nu afslører den 42-årige blogger så den største og nok også bedste:

Hun er blevet forlovet med kæresten Troels Krohn Dehli, der er jagerpilot.

- Jeg sagde ja, skriver en lykkelig Mascha Vang på instagram, hvor hun i samme ombæring afslører, at hun har holdt på den søde hemmelighed i lidt tid.

- Mit højdepunkt for 2021, var da Troels i oktober friede til mig, skriver hun således.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Mascha og kæresten Troels til "Vild med dans", hvor Mascha deltog. Foto: Hanne Juul

Mascha Vang og hendes jagerpilot stod frem som kærester i 2018.

Her afslørede bloggeren også den ganske søde historie om, hvordan de i sin tid havde mødt hinanden.

Mødtes via læser

- Jeg synes, det er sådan en sød historie, hvordan vi mødtes, så den skal I da ikke snydes for, indledte Mascha Vang et indlæg på sin blog.

Mascha Vang kan faktisk takke en trofast bloglæser for, at hun fandt sammen med sin jagerpilot.

Læseren var nemlig overbevist om, at Troels var lige noget for hende, og midt under Smukfest fik hun tilsendt et billede af ham.

Dog kunne hun ikke se ham så godt, da han havde solbriller på, og Mascha glemte hurtigt alt om læseren Pernille, der ville agere Kirsten Giftekniv.

Artiklen fortsætter under billedet...

Da Mascha Vang tidligere på måneden ankom til premiere, var hun forlovet. Men det er først nu, at hun afslører den søde nyhed. Foto: Aller Media 

Det gjorde læseren dog ikke, og fem måneder senere sendte læseren atter et billede af Troels - denne gang var han i uniform, og Maschas nysgerrighed blev vakt.

Hun stalkede ham på de sociale medier, men der var ikke meget at finde om ham - og det gjorde ham bare endnu mere tillokkende i bloggerens øjne.

- Én, der ikke følger mig eller ved alt for meget om mig, allerede der var han langt foran på point uden at vide det, skrev Mascha Vang efterfølgende på sin blog. 

Dog gik det efterfølgende op for bloggeren, at Troels boede i Jylland, og det orkede hun ikke. Men så skrev han til hende...

- Det gjorde vi så ret meget i en måneds tid, da han var på arbejde i Baltikum, og jeg var i øvrigt selv var i Thailand, så et møde var umuligt... Men vi lærte hinanden ret godt at kende på skrift.

Og så gik det hurtigt, og der kom amoriner i luften.

- En måned senere stod jeg på hans trappe i Kolding og kyssede ham. Uden overhovedet at kende hans stemme eller ha' set ham i virkeligheden inden, fortalte Mascha Vang på sin blog tilbage i april 2018.

Sponsoreret indhold