
Dennis Knudsen viser ny luksusvilla frem: - Børnene er min bedste beslutning
Bag facaden hos Dennis
LÆS OGSÅ: Hårde odds for Dennis Knudsens kærlighedsliv
Dennis Knudsen har byttet Korsør ud med mondæne Vedbæk, og det nye hjem er alt andet end gennemsnitligt.
For hele 12 millioner kroner har han sikret sig en arkitekttegnet villa med pool, jacuzzi og udsigt til både frugtplantage og skov. Men bag de glamourøse rammer banker hjertet for noget helt andet: familielivet med de tre små børn.
- Jeg er jo et stort serviceorgan.
- Men jeg klager aldrig, for som min mor rigtigt siger, så har jeg selv valgt det. Og det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget, siger Dennis, mens Aura på to år, Noah på fire og Lucas på seks drøner rundt i haven.

De nye naboer i det rolige kvarter har heldigvis taget godt imod familien. Måske fordi larmen fra trampolinen og børnelatteren er et frisk pust på vejen, hvor de fleste børn for længst er flyttet hjemmefra.
Selvom villaen byder på luksus i topklasse, er hverdagen i høj grad præget af madpakker, putteritualer og legeaftaler.
- Jeg prøver at aflevere og hente børnene selv hver dag, fortæller Dennis, der har droslet arbejdet ned for at være mere til stede.

Flytningen til Nordsjælland handler også om at komme tættere på familien.
Hans mor og bror bor i området, og Lucas starter snart på Vedbæk Skole, mens Noah og Aura fortsætter i børnehave og vuggestue.
