Kendte18. november 2022

Dennis Knudsen deler rørende øjeblik fra bisættelsen

Naomi kom med lyset på en ellers sort dag i den 59-årige kendisfrisørs liv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Solen tittede frem, da Dennis Knudsen - samt venner og familie - sendte frisørens datter Naomi ud på hendes sidste rejse. Datteren døde 1. november - blot seks uger gammel.
 Video: Sara Nørgaard

Solen brød gennem de buede kirkevinduer i Sankt Povls Kirke torsdag, da Dennis Knudsen sagde et sidste farvel til sin elskede datter Naomi, der blot nåede at blive 1,5 måneder.

Strålerne ramte herefter på fineste vis buketten med hvide og lyserøde roser, der hvilede på den alt for lille kiste.

Den knuste familiefar, 59-årige stylist og frisør Dennis Knudsen, bemærkede også den rørende detalje, da lyset brød frem på en ellers grå dag.

– I morges var dagen grå og sort her i Korsør, indleder Knudsen sit rørende opslag på Instagram, hvori han deler tre billeder af det magiske øjeblik i kirken.

– Klokken 12.30 ringede kirkeklokkerne og med ét kom du med lyset. Magisk og fantastisk, at du viste dig, lille smukke elskede Naomi, skriver han til den afdøde datter.

Dennis Knudsens datter Naomi blev på smukkeste vis begravet i Sankt Povls Kirke torsdag. Solen kiggede frem, da Knudsen sagde sit allersidste farvel
Dennis Knudsens datter Naomi blev på smukkeste vis begravet i Sankt Povls Kirke torsdag. Solen kiggede frem, da Knudsen sagde sit allersidste farvel
 Foto: Martin Høien

Videre i det korte opslag, der i skrivende stund har fået over 19.000 likes og et hav af kærlige og støttende kondolencer fra venner og følgere, skriver han, at Naomi altid vil have en plads i hans hjerte.

– Og du vil aldrig forsvinde, skriver han.

Det var ellers en utrolig grå, blæsende og kold dag, da Dennis Knudsen og et stort følge af nærmeste familie og venner sendte Naomi ud på sin sidste rejse.

Med tårerne trillende ned ad kinderne og ansigtet vredet i smerte lagde kendisfrisøren sin rose på datterens kiste, hvorefter han – tydeligt sorgbetynget - så mod himlen.

Magisk og fantastisk, at du viste dig, lille smukke elskede Naomi

Dennis Knudsens ord til den afdøde datter 

Samme dag som hendes bisættelsen satte Dennis Knudsen flere ord på det ubærlige tab.

Her fortalte han til SE og HØR, der havde fået tilladelse til at dække ceremonien i kirken, at det er uvist, hvorfor lille Naomi mistede sit liv alt for tidligt.

– Vuggedød sker 10-20 gange om året. Hun er obduceret, og der er ingen forklaring, fortalte han om dødsårsagen og tilføjede, at Naomi blev obduceret i tilfælde af, der kunne gøres noget forebyggende i forhold til tvillingesøsteren Aura.

Mens han bar lille Naomis kiste ud af kirken hen mod slutningen af den rørende ceremoni, lod den sorgbetyngede Dennis Knudsen solen ramme sit ansigt. 
Mens han bar lille Naomis kiste ud af kirken hen mod slutningen af den rørende ceremoni, lod den sorgbetyngede Dennis Knudsen solen ramme sit ansigt.
 Foto: Martin Høien

– Det er så sørgeligt og så smerteligt, som noget kan være. Det er svært at være i, sagde han med grødet stemme.

– Jeg troede, det var en drøm. Det troede jeg mange timer efter. Jeg kunne ikke forstå, det var virkelighed, genkaldte han om den svære tid, efter han fandt sin datter død.

Sponsoreret indhold