Kendte17. november 2022

Dennis Knudsen afslører: Sådan reagerede børnene på søsterens død

En knust Dennis Knudsen beskriver, hvordan hans familie har håndteret det ubærlige tab af Naomi, der kun blev 1,5 måned gammel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Solen tittede frem, da Dennis Knudsen - samt venner og familie - sendte frisørens datter Naomi ud på hendes sidste rejse. Datteren døde 1. november - blot seks uger gammel.
 Video: Sara Nørgaard

Det er absolut knusende – men også modige ord – som Dennis Knudsen deler med den fremmødte presse foran Sankt Povls Kirke i Korsør, hvor hans datter i dag skal bisættes fra.

Han fortæller, at der ikke er nogen forklaring på, hvorfor lille Naomi på 1,5 måned døde alt for tidligt, og han beskriver også, hvordan hans to sønner, Lucas på tre år og Noah på et år, har håndteret deres søsters død.

– Lucas er påvirket. Han fik et chok den nat, det hele skete, fortæller Dennis Knudsen, der har givet medierne tilladelelse til at dække den triste begivenhed, og tilføjer:

– Noah forstår det ikke.

Den 59-årige kendisfrisør fortæller, at det er hårdt at være i sorgen, men at han stadig skal være far for sine tre børn.

– De tre børn løfter mig. Jeg er tvunget til at stå der. Jeg SKAL være far. Familien er et fikspunkt, der er meget kærlighed, slår han fast med stille og kontrolleret stemmeføring.

Sponsoreret indhold