Kendte 3. november 2017

Den menneskelige Ken-dukke vil være kvinde

Den menneskelige Ken-dukke, Rodrigo Alves, vil lave en Caitlyn Jenner og være kvinde, når han er i 50'erne
Foto: All Over Press

Tjah!

Hvorfor ikke?

Når nu man har pengene.

Den menneskelige Ken-dukke, alias Rodrigo Alves, som er en temmelig hyppig gæst på disse sider, går nu nye veje for at ændre sit udseende.

Han har i forvejen brugt noget, der minder om 3,5 millioner kroner på at lade plastikkirurger ommøblere alt på hans krop fra top til tå.

Det var dengang, han ville ligne Ken-dukken mest muligt.

Men nu vil han skifte køn og ligne Barbie-dukken mest muligt.

Derfor fløj han til sin faste plastikkirurg i Los Angeles i denne uge for at forberede en operation, hvor han skal have fjernet seks ribben.

På den måde håber Rodrigo med et snuptag at få en smallere talje.

Der bliver tegnet og fortalt hos plastikkirurgen. (Foto: All Over Press)

- Med den operation og en smallere talje kan jeg gradvis begyndte at leve som kvinde, siger Rodgo Alves til The Sun.

Han bor i London til daglig, og det var i et italiensk TV-show, at han afslørede, at han i fremtiden vil leve som kvinde som en menneskelig Barbie-dukke.

Men han vil gemme de største procedurer til han er sidst i 50'erne.

Om det betyder, at han vil have en kønsskifteoperation, hvor han får fjernet sin penis og lavet en vagina, fremgår ikke af The Sun.

Men i det italienske TV-show fortalte han, at det eneste der efterhånden er ægte ved ham er hans penis.

'Ken' vil nu være 'Barbie'. (Foto: All Over Press)

 

Rodrigo fortæller, at han er meget inspireret af 'Keeping Up with the Kardashians'-stjernen, Caitlyn Jenner, der sprang ud som kvinde i 2015 og senere fik en kønsskifteoperation.

- Jeg er glad for at være en mand nu, men jeg har ikke lyst til at ende som en slasket gammel mand. Jeg vil hellere være en sexet ældre kvinde end en slasket gammel mand, siger Ken alias Rodrigo til The Sun.

Tidligere i år fortalte Rodrigo, hvordan hans mere end 50 plastikoperationer har fået voldsomme konsekvenser for ham.

Han har fået næsen operet mere end otte gange og fik problemer med åndedrættet.

En arv fra bedsteforældrene, der har efterladt ham en stribe ejendomme, betyder at Rodrigo Alves ikke behøver at arbejde, selv om han har brugt en formue på plastikkirurgi.

Vi venter spændt på, at han springer ud som en levende Barbie-dukke.

Se galleri med Rodrigo Alves her: 

Rodrigo Alves, 03112017

 

 

Sponsoreret indhold