Kendte29. december 2020

Demi Lovato deler ærligt billede: Se mine smukke strækmærker

Efter flere års kamp kan 28-årige Demi Lovato endelig vinke farvel til sine altoverskyggende spiseforstyrrelser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

”Selvfølgelig kaster hun stadig op en gang imellem:”

Sådan indrømmer popstjernen Demi Lovato nu at have tænkt, når hun har hørt andre fortælle om at have overvundet deres spiseforstyrrelser.

I et utroligt populært og ærligt Instagramopslag fortæller hun nu om sin kamp mod bulimi – blandt andet ved at pynte sine strækmærker med guldglimmer og vise dem til hele verden.

”Jeg plejede at tro, at bedring efter en spiseforstyrrelse ikke fandtes. At alle fakede og faldt tilbage i den i ny og næ bag lukkede døre,” skriver sangerinden.

https://imgix.seoghoer.dk/demi3.jpg
 Foto: Instagram, Demi Lovato/MEGA

Demi nægter at skamme sig over sin krop - i stedet dekorerer hun sine strækmærker med guld (Foto: Instagram, Demi Lovato/MEGA)

Sund og rask

Nu har Lovato dog en anden opfattelse af livet på den anden side af sygdommen, afslører hun.

”Jeg er så taknemmelig over, at jeg helt ærligt for første gang i mit liv kan sige dette. Min diætist kiggede på mig og sagde: ’Det er sådan her, det ser ud, når man er omme på den anden side af spiseforstyrrelsen’.”

Serien af billeder, som hun deler sammen med det ærlige budskab og de gode nyheder, viser Demi iført en sort glitrende badedragt. På de fleste er det kun hendes lår, vi ser, mens hun slanger sig ved poolkanten.

”For at fejre, at jeg nu er her, deler jeg et lille shoot, jeg lavede, mens jeg var i karantæne denne sommer. Jeg ville gerne hylde mine strækmærker, i stedet for at skamme mig over dem.”

Giftige 2020

Man fornemmer desuden på mange af de selfies, som Demi lægger op, at også hun er klar til at omfavne et nyt friskt år – og lægge 2020 på hylden.

”Farvel til den giftige energi og 2020,” lyder det fra den tidligere Disney-stjerne.

”Dette år har været hårdt! Vær sød ved dig selv, når du fejler – og kom så hurtigt på sporet igen, for du fortjener miraklet ved bedring.”

https://imgix.seoghoer.dk/mega691199_001_0.jpg
 Foto: MEGA

Kun i to måneder i 2020 havde Demi og Max forlovelsesringene på (Foto: MEGA)

På kærlighedsfronten har Lovato mildest talt også haft et turbulent år. I to måneder nåede hun at være forlovet med 29-årige Max Ehrich, som hun fandt sammen med i marts.

Parret gjorde det forbi og ophævede forlovelsen i september.

Sponsoreret indhold