Kendte4. marts 2020

Deler rørende foto: - Jeg savner dig så meget

I dag er det et år siden, at skuespiller-ikonet Luke Perry døde. I den forbindelse har hans ”Beverly Hills”-kollega Ian Ziering delt et rørende billede
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/luke_perry2.jpg
 (Foto: MEGA)

I dag er det præcis et år siden, at skuespiller-ikonet Luke Perry døde i en alder af blot 52 år.

I den forbindelse bliver han hyldet af én af sine allernærmeste – ”Beverly Hills”-kollegaen Ian Ziering.

Ian Ziering, der spillede rollen som Steve i hitserien, har delt et billede på sin instagram-profil, der viser ham sammen med Luke Perry.

Til billedet skriver Ian Ziering:

Artiklen fortsætter under billedet...

- Det er svært at forstå, at det er et år siden, vi mistede Luke. Selv om tiden heler sår, forsvinder tabet aldrig. Savner dig så meget ven, skriver Ian Ziering til det rørende sort-hvide foto.

Da Luke Perry døde for præcist et år siden, blev han også hyldet af Ian Ziering. Dengang delte Ian Ziering også et foto på sin instagram-profil, der viste de to sammen. Til billedet skrev han:

- Kæreste Luke. Jeg vil for evigt baske i de kærlige minder, vi har delt de sidste tredive år. Må din rejse fremover beriges af de storslåede sjæle, der er gået foran dig, ligesom du gør her for dem, du efterlader. Gud vær venlig at give ham en plads tæt på dig, han fortjener det.

Luke Perry blev ramt af et massivt slagtilfælde i sit hjem i Sherman Oaks i Los Angeles i slutningen af februar sidste år.

Den populære skuespiller – der foruden sin rolle som Dylan McKay i ”Beverly Hills 90210” også blev kendt for sin rolle i ”Riverdale” – døde få dage senere på St. Joseph's Hospital i Burbank.

Han nåede aldrig at komme til bevidsthed.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dylan_0.jpg
 (Foto: MEGA)

En ung Luke Perry fotograferet, før han for alvor blev allemandseje. Foto: MEGA

Ved hans side var hele hans familie, der tæller datteren Sophie og sønnen Jack. Også Luke Perrys ekskone Minnie Sharp - som han blev skilt fra i 2003, og som han fik de to børn med - var var til stede på hospitalet, da han døde.

Også Luke Perrys forlovede Wendy Madison Bauer, hans mor Ann Bennett, stedfar Steve Bennett samt hans søskende Tom Perry og Amy Coder var ved hans side, da han sov ind.

Luke Perry blev begravet i Tennessee 11. marts sidste år.

Efterfølgende afslørede hans datter, at Luke Perry fik et helt særligt ønske opfyldt til sin begravelse.

Sponsoreret indhold