Kendte6. oktober 2022

Deler ærligt opslag: Mai Manniches verden ramler

Torsdagen går langt fra som ønsket for den 38-årige smykkedesigner
Der er vist ingen tvivl om, at Mai Manniche har en ret så mandagsagtig torsdag.
Der er vist ingen tvivl om, at Mai Manniche har en ret så mandagsagtig torsdag.
 Foto: Martin Høien

Det er ikke altid, at tingene går nøjagtig, som man forventer. Det kan smykkedesigner Mai Manniche i den grad skrive under på. I dag har hun nemlig været en tur på hospitalet, og her var det ikke ligefrem lykkelige nyheder, hun fik overbragt.

Frøken Manniches lever er nemlig på overarbejde pga. den medicin, hun tager mod sin autoimmune sygdom psoriasis – og så er kroppen stadig ikke fit for fight efter den voldsomme ulykke, som smykkedesigneren sidste år var involveret i.

– For mig ramlede det hele i dag – jeg skulle til tjek på hospitalet for min psoriasis, og mine levertal er igen alt for høje. Oven i det så værker mit knæ, og uanset hvad jeg laver, så mærker jeg alt det, jeg har fået sat ind oven på ulykken, lyder det i et opslag på Instagram, som Mai Manniche således deler med sine mere end 95.000 følgere.

– Jeg er helt ærlig træt af at leve med en kronisk sygdom – psoriasis – og så også mit knæ og en krop for altid ændret. Begge dele mindes jeg dagligt om flere gange, og ja, nogle gange får jeg også bare nok.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

De fleste kender naturligvis til de dage, hvor modgangen er mere en blot en smule ud over det sædvanlige. Og der er da heller ingen tvivl om, at det netop er sådan en dag, Mai Manniche har denne torsdag.

For ikke nok med de forhøjede levertal og men efter ulykke og operationer, så fik frøken Manniche denne dag også en mindre nedsmeltning over sin nye frisure:

– Nååå ja, jeg tudede også over mit hår, og at jeg synes, det er grimt, og jeg ligner en gammel dame, lyder det videre i opslaget fra smykkedesigneren, der for få dage siden fik klippet lokkerne.

Sponsoreret indhold