Jægersoldatens vilde karriereskifte: Fra jægerkorpset til ELLE

Han har stirret embedsmænd fra Taliban i øjnene og forhandlet tilladelse til at rydde minefelter i den tredje verden.

Men har også stået foran supermodeller med et kamera i hånden og forsøgt at skyde perfekte billeder.

- Mine venner og bekendte rystede på hovedet, siger Thomas Rathsack til SE og HØR.

I sin nye bog og i et interview med SE og HØR sætter Thomas Rathsack ord på et karriereskifte, der i den grad må siges at være helt udover det sædvanlige.

Hele sit liv havde Thomas Rathsack haft problemer med for alvor at passe ind. Skolen interesserede ham ikke, og han havde mildest talt svært ved at følge med.

Men så fik han øjnene op for soldaterlivet. Endelig var der noget, som ”Særlingen Rathsack” var bedre end de andre til.

Han blev opslugt af drømmen om at blive jægersoldat, og da han var 23 år gammel, kunne han langt om længe trække den bordeauxrøde baret over hovedet.

Trommeslager eller fotograf?

Livet som jægersoldat levede ikke op til forventninger, og efter tre år udelukkende med træning, sagde Rathsack op.

Og hvad stiller en tidligere jægersoldat op, når det eneste, man for alvor ville, ikke levede op til forventningerne?

- Jeg lavede mig en SWOT-liste, hvor jeg skrev styrker og svagheder ved mulige jobs, som jeg godt kunne have lyst til. Her endte jeg så tilbage med trommeslager og fotograf. Jeg købte mig herefter et trommesæt og et kamera, fortæller Thomas Rathsack.

Med kameraet i hånden forlod Thomas Rathsack Danmark, og han drog til Sydamerika med en drøm om at blive fotograf.

Her stemte han dørklokker på diverse redaktioner med sine portrætter i hånden – på jagt efter et job.

Men lige lidt hjalp det. Der var ingen, der bed på, og han var til sidst så presset økonomisk, at han endte med at stjæle brød fra en brødkurv fra en restaurant.

- Det var et ultimativt lavpunkt, og jeg bestemte mig her for at sælge mit ene kamerahus og gøre brug af min returbillet til Danmark.

Trivedes ikke

I Danmark kunne han dog ikke for alvor slippe drømmen om at få et gennembrud som fotograf i Sydamerika. Derfor sparrede han sammen til endnu en flybillet og til at kunne leve lidt i Sydamerika, uden han igen skulle stjæle mad fra restauranter.

Det gjorde han, og han vendte tilbage til Sydamerika. Nærmere Chiles hovedstad Santiago.

Han fortsatte dørstemmeriet, og han befandt sig pludselig på ELLEs hovedkontor i Chile med sine fotografier i hånden.

- Jeg var vant til at få et nej, og jeg havde ingen forventnininger. Men af alle steder fik jeg mit første redaktionelle job på det chilenske ELLE, og jeg fik i første omgang seks eller otte sider i magasinet.

Men selvom det endelig lykkedes Rathsack at få en fod indenfor i fotografbranchen, følte han heller ikke her, at han for alvor var hjemme.

- Jeg trivedes ikke i modebranchen. Deres måde at tale på og agere på var langt fra min verden. Bevares det var da interessant at arbejde med smukke supermodeller. Men i sidste ende var det bare ikke mig, siger han.

Thomas Rathsack lagde herefter kameraet på hylden, og han fandt igen sin bordeauxrøde baret frem fra gemmerne.

Han vendte tilbage i jægerkorpset, og hvor det før hen kun havde stået på træning, blev han langt om længe udsendt. Og han tog blandt andet til Afghanistan for at rydde minefelter.

I dag har Thomas Rathsack igen skiftet branche, og han er i dag forfatter, foredragsholder og mentalcoach.